Restaurant Vejlegården er blevet genstand for en hidsig debat om den danske arbejdsmarkedsmodel.

Stedets ejer har nemlig fået opsagt sin overenskomst med 3F ved at lockoute fagforbundets medlemmer på Vejlegården. Svaret fra 3F har været en blokade af arbejdspladsen, hvilket betyder, at andre fagligt organiserede grupper - eksempelvis trykkere og bryggeriarbejdere - ikke vil udføre opgaver for restauranten.

LÆS ARTIKEL Hacker angriber 3F efter aktion mod restaurant

Blokaden af den private virksomhed har fået landets borgerlige politikere til at kritisere den danske model, der siden septemberforliget i 1899 kort fortalt har ladet uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet være en konflikt, der skal løses mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

»Reglerne er utidssvarende efter vores mening. Derfor vil det være en fordel at ændre reglerne, så fagforeninger ikke kan lave konflikt, når der er tegnet overenskomst«, siger Venstres fungerende politiske ordfører Inger Støjberg.

Politikens lederskribent Kristian Madsen, der tidligere har været ansat i 3F, forsvarer retten til at blokere med argumentet om, at hvis de dårlige arbejdsforhold og presset på lønnen gennemføres uden problemer, vil andre restauranter komme under øget konkurrencepres, hvilket igen vil medføre forringede vilkår for de ansatte.

LÆS OGSÅBorgerlighedens falske frihedskæmper

»Fagbevægelsen taber gang på gang slagsmålet om sympatien i pressen, fordi de er fanget i en fortidsretorik om blokader, skruebrækkere og ’ordnede forhold’, som stort set ingen født efter 1970 forstår«, skriver Kristian Madsen.

Er tiden løbet fra den klassiske arbejdsmarkedskonflikt og dens løsninger, eller har den danske model stadig en rolle at udfylde, når virksomheder og ansatte skal sikre hinanden ordentlige forhold? Deltag i debatten herunder.