Har du en diagnose, kan du få penge – har du ikke, må du gå.

Sådan var virkeligheden for 936 mennesker i 2009, viser tal fra Gigtforeningen, der har regnet på sygedagpenge-udbetalingerne.

For loven om sygedagpenge siger, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter 52 uger, hvis der ikke er stillet en diagnose på patienten.

For de fleste betyder det, at de overgår til kontanthjælp. Men for dem, der har en ægtefælle, der tjener 21.791 kroner eller mere om måneden eller har en formue at tære på, smækker det offentlige kassen i.

»Folk bliver ladt i stikken«
Systemet vækker harme hos Gigtforeningen, der bliver kontaktet af mange af de langtidssyge, der har så kompliceret en gigtsygdom, at det tager lang tid at stille den rette diagnose.

»Ikke nok med at de er blevet syge, men de mister også deres forsørgelse, fordi de har en kompliceret sygdom. Jeg synes, at det er uanstændigt, at man lader folk i stikken på den måde i et moderne velfærdssamfund«, siger direktør i Gigtforeningen Lene Witte.

Men er det ikke rimeligt nok, at man selv må betale, hvis man har penge nok?

»En moderne familie er baseret på to indtægter, og sidder man i et belånt hus og har børn er 21.719 kroner ikke nok for mange. Det kan betyde, at de må tage store lån eller flytte fra hus og hjem. Det er en helt uholdbar situation, man sætter folk i«.

Forening foreslår lovændring
I nogle tilfælde forlænger kommunerne sygedagpenge-perioden, hvis der er udsigt til, at patienten kan overgå til et fleksjob, førtidspension eller til arbejdsmarkedet, men det kræver, at der ligger en udredning af sygdommen klar.

Gigtforeningen foreslår, at man ændrer sygedagpengeloven, så den favner alle.

»Man bør lukke det her hul og sørge for, at alle kan få sygedagpenge, indtil der ligger en diagnose og en afklaring på, om man kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller overgå til førtidspension eller fleksjob«, siger Lene Witte.

Ifølge Gigtforeningens beregninger er der sket en stigning i antallet af mennesker, der falder helt uden for offentlig forsørgelse efter de 52 uger.

I 2008 drejede det sig om 685, og med 936 mennesker i 2009 giver det en stigning på knap 40 procent.

Hos Gigtforeningen forklarer man stigningen med, at kommunerne har strammet op, hvor man tidligere var mere fleksibel i forhold til at hjælpe folk.

»Problemet har hele tiden været der, men vi oplever, at der er sket en skærpelse i kommunerne og en øget statslig kontrol med sygedagpenge-udbetalingerne«, siger Lene Witte.

Begrænsning får folk til at vende tilbage
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). Men regeringen har tidligere afvist at ophæve varigheden på sygedagpenge-perioden.

Argumentet har været, at det giver et incitament til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når der er en begrænsning på perioden for sygedagpenge.