Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) spænder ben for sig selv og næste års forhandlinger om nye overenskomster for 700.000 ansatte i kommuner, regioner og staten.

Sådan lyder det fra flere topfolk i fagbevægelsen oven på finansministerens udmelding i Berlingske Tidende om, at de offentligt ansatte skal udvise solidaritet med resten af samfundet i lyset af den økonomiske krise.

LÆS OGSÅClaus Hjort: Offentligt ansatte skal arbejde længere

Ifølge Claus Hjort Frederiksen skal lærere, pædagoger og politibetjente ikke regne med lønstigninger ved de kommende forhandlinger.

Til gengæld vil de blive mødt med krav om blandt andet mere fleksible arbejdstider og en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

»Det er ren teatertorden. Jeg synes ikke, at det er ret klogt, når man tænker på den situation, vi står i med dramatiske nedskæringer i store dele af den offentlige sektor. Her er der altså ikke brug for et ideologisk tordenskrald fra finansministeren«, siger Anders Bondo Christensen, formand for forhandlingsfællesskabet af kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, KTO.

Skal have noget at bytte med
Formand for Akademikernes Centralorganisation Erik Jylling er enig. Han siger, at Claus Hjort Frederiksen »ikke er sit ansvar som arbejdsgiver bevidst«.

»I en forhandling bytter man med hinanden, til begge parter er tilfredse. Vi har forlængst erkendt, at der ikke er meget løn at bytte med, men så bliver finansministeren også nødt til at nedtone forventningerne til, hvad han kan få i forhold til sit eget politiske system. Ellers risikerer han at sabotere forhandlingssystemet«, siger Erik Jylling.

»Hvis man skal have sine krav igennem, er man nødt til at have noget at bytte med. Lige nu siger Claus Hjort Frederiksen, at han ikke har noget at give på lønnen, men at vi til gengæld skal være mere fleksible. Det kan godt være hans intention er at forventningsafstemme, men han risikerer snarere at provokere«, siger Erik Jylling.

Nej til decentrale forhandlinger
Anders Bondo Christensen, der til dagligt er formand for Danmarks Lærerforening, betegner også et andet af Claus Hjort Frederiksens krav som uspiseligt; at en større del af lønnen i fremtiden skal forhandles på plads lokalt ude på den enkelte institution i stedet for ved de centrale forhandlinger.

»Der er i forvejen massive problemer med det decentrale forhandlingssystem, hvor man ikke får de forhandlinger og udbetalinger, som ellers er aftalt. Før der kommer styr på de ting, kan finansministeren glemme alt om at gå videre ad det spor«, siger Anders Bondo Christensen.

LÆS OGSÅ Offentligt ansatte skal gå ned i løn

Han peger samtidig på, at der de kommende år bliver stor mangel på hænder i den offentlige sektor. Derfor står det øverst på hans ønskeliste at gøre den offentlige sektor mere attraktiv som arbejdsplads.

»Det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres. Og så skal der meget større fokus på, hvordan medarbejderne laver deres arbejde godt i stedet for at klistre dem til med alle mulige kontrolsystemer. Der er masser af muligheder for at lave kvalitetsforbedringer og effektiviseringer«, siger Anders Bondo Christensen.

Claus Hjort er en hård banan
Også forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen kritiserer Claus Hjort Frederiksen.

»Det overrasker mig, at en så rutineret politiker kan opfører sig så klumpet som ansvarlig for forhandlingerne med de offentlige ansatte«, siger Poul Erik Skov Christensen til Ritzau.

Han er ikke mindst provokeret af finansministerens udmelding om, at de offentlige ansatte skal udvise større solidaritet med det øvrige samfund som følge af den økonomiske krise.

»Hvordan kan han kræve solidaritet af nogen, der knapt nok kan få en arbejdsmæssig hverdag til at hænge sammen med alle de nedskæringer, der er i den offentlige sektor. Det er vel et eller andet forsøg på at lancere sig som en hård banan«, siger han.