De ti største modtagere af statsstøtte til at få gode ideer og udvikle sig er store danske virksomheder, der i forvejen har velpolstrede forskningsafdelinger.

Det er virksomheder som for eksempel Novo Nordisk, Novozymes, Grundfos og Danfoss.

Der er ifølge Danmark Statistik 74.000 nyskabende og innovative virksomheder i Danmark, men blot 3 procent af dem får del i de 11 største statsstøttede innovationsprogrammer som for eksempel Højteknologifonden og den danske del af EU’s forskningsprogrammer, viser en kortlægning, som analysebureauet Damvad har lavet for LO.

Arbejdspladser skabes i mindre virksomheder
Sammenlagt udgør projekter under de 11 innovationsprogrammer en årlig bevilling på cirka 2,5 milliarder kroner.

Og ikke så mange af de attraktive støttekroner finder vej til de mindre og mellemstore virksomheder.

»Der er ikke noget galt i, at nogle store, stærke innovative virksomheder får del i udviklingsmidlerne, men hvis vi for alvor skal fremtidssikre os, er det helt afgørende, at de mindre og mellemstore virksomheder kommer med i programmerne. Det er her, der kan skabes arbejdspladser«, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Elitære projekter
På torsdag mødes regeringens vækstforum, der skal komme med ideer til, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. En ekspert i innovation opfordrer regeringen til at tænke bredt.

»Når regeringen taler innovation, så taler de om elitære projekter som for eksempel Novozymes’ arbejder. Innovation kan imidlertid være mange ting. Det behøver ikke være en vaccine mod aids, men det kan også være en ny cykelslange eller en smartere måde at fremstille cykelslangen på«, siger direktør Michael Lindholm fra Innovation Inside.

Han peger på, at kurven over patenterede ideer verden over stiger voldsomt, så det gælder for Danmark at hægte sig på udviklingen.

LÆS OGSÅAamund: Vækstforum er en syltekrukke

Michael Lindholm er i øjeblikket involveret et projekt i Slagelse, hvor kommunen har samlet et par hundrede kommunalt og privat ansatte sammen for at udvikle ideer, der kan skabe job på egnen.

»Når regeringen fokuserer på forskningsinnovation, så er det manden eller kvinden i kitlen, som er i tankerne. Men i Slagelse kom der 136 mere hverdagsagtige ideer frem. De bliver selvfølgelig ikke alle bliver til noget, men vi har fået sat idéprocessen i system«, siger Michael Lindholm.

Så kommer der en kineser...
Han tegner et dystert perspektiv, hvis det ikke lykkedes at få skabt nye ideer i mindre virksomheder.

»Det betyder tab af arbejdspladser og kreativitet. Vi taber et vækstlag, og så kommer der en kineser og løber med de gode ideer«, siger Michael Lindholm.

Damvads kortlægning viser, at blot 3 ud af 36 programmer har fokus innovation, der er drevet af medarbejderne.

»Det er fuldstændig utidssvarende, at støtten primært går til topstyrede innovationsprojekter. Vi har en lang tradition for, at ingeniøren bevæger sig ud på produktionsgangene og udvikler ideer med medarbejderne i produktionen. Det skal vi understøtte, hvis ikke skal gå glip af et kæmpe potentiale«, siger Marie-Louise Knuppert.

Billedet genkendes ikke
Videnskabsministeren mener, at Damvads kortlægning maler et for sort billede af situationen.

»Det ville bestemt ikke være tilfredsstillende, hvis det var rigtigt. Men jeg kan ikke genkende det billede og de tal, som tegnes og anvendes i rapporten«, skriver videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) i en kommentar til tallene fra Damvad.

»Videnskabsministeriets seneste tal, der blev offentliggjort 1. juli i år, viser, at knap hver tredje af de danske virksomheder – 32 procent – nu benytter de offentligt støttede tilbud om innovationsfremme. Det er en markant fremgang på bare ét år fra 11 til 32 procent af virksomhederne«, lyder det videre fra ministeren.

Hun siger, at man ikke kan nøjes med at se på, hvem der modtager støtte til forskning og udvikling.

»Det er også væsentligt, hvem som får gavn af den nye viden og de nye teknologier, der er resultatet af de offentlige investeringer. Jeg lægger vægt på, at vi kobler forskningen med en effektiv videnspredning og en endnu bedre formidling af forskningsresultater til de små og mellemstore virksomheder«.