Mange hæve-sænkeborde er spild af penge.

Hver femte trykker aldrig på knappen, så de kan stå op, og hver tredje arbejder stående mindre end en gang om ugen.

Analyseinstituttet Wilke har spurgt 230 brugere af hæve/sænkeborde om, hvor tit de rent faktisk løfter bagdelen fra kontorstolen og arbejder stående.

Og antallet er ikke opløftende. Næsten 20 procent bruger aldrig hæve-sænke-funktionen. Dertil kommer de næsten 30 procent, der gør det mindre end en gang om ugen.

Ti minutter fire gange om dagen
At de fine borde, der er snit koster 5.000-8.000 kroner, står og ruster fast i hængslerne, kommer ikke bag på direktøren for CityFys, Tom Wedele. Cityfys lever blandt andet af at rådgive virksomheder og gennemgå arbejdspladsforhold.

»En god sjat borde står ubrugte hen. De er købt med god intention, men brugerne har ikke fået den meningsgivende baggrund, der gør medarbejderne motiverende for at bruge dem. Folk har slet ikke øje for den relativt store effekt det har, hvis man står op i bare ti minutter en fire-fem gange om dagen«, siger Tom Wedele.

Tror det er et krav
Men en del af hæve-sænkebordene er faktisk heller ikke købt, fordi medarbejderne gerne ville stå op, men fordi Arbejdstilsynet kræver, at skrivebord, der bruges af flere forskellige personer, skal have hæve-sænke-funktion.

Det har fået en del virksomheder til at tro, at hæve-sænkeborde er et generelt lovkrav.

»Det har spredt sig som en steppebrand, og bordene blevet så almindelige, at virksomhederne tror, at det må være et krav«, siger Rikke B. Ørum, arbejdsmiljøchef fra Dansk Erhverv.

Hun mener desuden, at hæve-sænkeborde er en del af sundhedstrenden på arbejdspladserne - på linje med kildevand og frugt.

Men måske er det ikke så slemt, at medarbejderne er tunge bagi.

Ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser nemlig, at det vigtigste for de ansattes sundhed ikke nødvendigvis er særlige ergonomiske indsatser som hæve-sænkeborde eller specielle computermus. Det vigtigste er derimod, at den enkelte er tilfreds med sin arbejdsplads, og selv har haft indflydelse på dens indretning.

Det eneste Arbejdstilsynet holder højt er, at arbejdsbordet skal være tilpasset og indstillet efter den person, der skal arbejde ved det.

»Kodeordet er variation, for der findes ikke én korrekt siddestilling. Et hæve-sænkebord kan være én blandt flere muligheder for at skabe variation. Men det kan også gøres på andre måder - for eksempel ved at rotere mellem arbejdsopgaver«, siger Jakob Wang-Holm, chefkonsulent i Arbejdstilsynet.