I både maj og juni steg antallet langtidsledige med 3.000, så antallet af langtidsledige nåede op på 51.000 i sommer.

Det viser en beregning, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for Politiken.

Antallet af langtidsledige er nu steget 16 måneder i træk.

Og kurven peger opad, så køen af langtidsledige kan meget vel have rundet 60.000 ved årsskiftet, lyder vurderingen i analysen.

For mindre end to år siden var der blot omkring 15.000 langtidsledige.

»Regeringen er kommet sent i gang med at bekæmpe langtidsledigheden og har gjort for lidt for at bremse stigningen«, siger direktør Lars Andersen, AE.

AE: Rotationsordninger kunne være en løsning
Definitionen på at være langtidsledige er, at den arbejdsløse har været uden job i op mod et år.

Risikoen for at hænge fast i arbejdsløshed stiger, jo længere man har gået arbejdsløs, peger Lars Andersen på:

»Faren for at blive marginaliseret og ende med at blive løst knyttet til arbejdsmarkedet stiger markant. Vi har behov for uddannede, når krisen er forbi, så derfor burde vi bruge de dårlige tider til at uddanne folk. De kunne for eksempel være gennem rotationsordninger, hvor ansatte, der gerne ville uddanne sig, fik frihed til det, mens en arbejdsløs overtog deres job«.

De nye tal for langtidsledighed kommer samtidig med, at der meldes om rekord mange arbejdsløse djøf’ere, og EU-kommissionen i ugens løb præsenterede en plan mod ungdomsarbejdsløshed. Hver femte europæer under 25 år er arbejdsløs i øjeblikket.

Til kamp på syv måder
I Danmark lancerede regeringen i maj planen ’Stærkere ud af krisen’, som blæser til kamp mod langtidsledighed. Planen koster en halv milliard kroner og rummer syv initiativer, blandt andet en screening af de langtidslediges skolekundskaber og regionale puljer, men det er ikke en plan, som imponerer AE.

»Hele grundfilosofien er, at det ikke må koste noget. Der er gode elementer i planen, men den er beskeden. Det er mest vinduespynt, der ikke for alvor gør noget ved problemet«, siger Lars Andersen.

I regeringspartiet Venstre manes til ro.

»Det er på alle måder bekymrende, at antallet af langtidsledige er steget til over 50.000, men de sidste elementer i planen mod langtidsledighed træder først i kraft her i september, så det er meget tidligt at sige, at den er utilstrækkelig«, siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V), der trækker et par elementer i planen frem.

»Der lægges op til en tættere kontakt til virksomheder for at give de langtidsledige fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal også bruges midler på uddannelse af kortuddannede med for eksempel stave- og læsekurser. Og så skal vi jo huske, at den halve milliard kroner, der er øremærket til langtidsledige, kommer oven i de mange ressourcer, som i forvejen bruges i beskæftigelsessystemet«, siger hun.

Seks måneders kursus i at køre
Fagforbundet for de kontoransatte, HK, har deres del af de langtidsledige, der bliver sendt i aktivering efter ni måneders arbejdsløshed.

Og for de unges vedkommende efter seks måneder. I HK’s a-kasse er man ikke imponeret.

»Der bliver brugt rigtig megen tid på jobsøgningskurser, som langtfra altid er relevante. Vi har et eksempel på en langtidsledig, der har været på jobsøgningskursus i seks måneder i én køre. Det rykker ikke rigtigt«, siger a-kasseleder Hanne Riebler, HK Hovedstaden, der dagligt møder langtidsledige på kontoret.

»Det grundlæggende problem er, at der ikke er ret mange job at søge. Og de, som har været ledige i ni måneder, har mistet gejsten«, siger Hanne Riebler.

Det er ifølge AE et af kerneproblemerne.

»Det er forkert at spare på de offentlige budgetter næste år. Vi skal ikke have flere ansatte i stat, regioner og kommuner, men det offentlige skal få renoveret skoler, veje, kloakker og så videre. Det skaber job i private firmaer«, siger Lars Andersen.