Luften stod spændt stille. Næsten som om de 17 tilhørere ikke trak vejret af frygt for at gå glip af de næste ord fra den sammenkrøbne mand ved bordet.

Det smalle klinisk hvidmalede lokale i Bredgade i København var scenen for en af de mest centrale afhøringer i den såkaldte TDC-sag.

Her er en undersøgelseskommission sat til at undersøge, hvorfor skattemyndighederne og regeringen ikke i tide fik bremset landets største telefonselskab TDC i at udnytte skattereglerne til at score et kunstigt milliardfradrag.

International ekspert
Manden ved bordet var Skatteministeriets internationale ekspert Ivar Nordland, der sammen med sin advokat skulle forklare undersøgelseskommissionens tre medlemmer om sin rolle i den sag, der har kostet skatteyderne milliarder af kroner.

Selv om vinduerne stod åbne, var luften tung og varm i det lille lokale, mens Ivar Nordlands stemme steg og faldt til en næsten uhørlig mumlen i sine svar på spørgsmålene.

Undersøgelseskommissionens udspørger ville vide, hvorfor Ivar Nordland var med til at skrotte netop de dele af et lovforslag, der efter manges opfattelse skulle have lukket skattehullet.

Afviste blankt
Men imod den almindelige opfattelse afviste Ivar Nordland blankt, at lovforslaget, også kaldet L61, fra den daværende socialdemokratiske skatteminister Frode Sørensen ville have betydet det store i den forbindelse.

Heller ikke selv om der i de bemærkninger, der skal forklare regeringens formål med at fremsætte lovforslaget, udtrykkeligt stod, at forslaget skulle modvirke, at staten ellers kunne tabe penge på, at skattereglerne blev misbrugt.

Ingen sag
»Der var jo ikke nogen konkret sag«, sagde Ivar Nordland, der var en af de centrale penneførere bag paragrafferne i sagen.

Ifølge ham var disse sætninger i lovforslaget alene indført af hensyn til en helt abstrakt mulighed for, at et udenlandsk selskab skulle finde på at udnytte reglerne. Selv om skattemyndighederne på det tidspunkt allerede havde behandlet sager, hvor store danske virksomheder havde brugt reglerne til at få fradrag.

»Det var ikke o.k., hvis fradraget var kunstigt, men det vidste jeg jo ikke noget om«, sagde Ivar Nordland. Her er hans forklaring i modstrid med en række andre tidligere vidners ord. De har peget på, at både Ivar Nordland og andre i Skatteministeriets top kendte til TDC's forehavende.

Lov aldrig vedtaget
Lovforslag L61 er central for at forstå den komplicerede sag, paradoksalt nok fordi forslaget aldrig når at blive vedtaget.

Forinden taber den socialdemokratisk-radikale regering valget. Og Frode Sørensen bliver udskiftet med venstremanden Svend Erik Hovmand, der 27. november 2001 sætter sig i skatteministeriets ministerstol. Ifølge Ivar Nordland bliver han af sin chef, Skatteministeriets departementschef Peter Loft, beordret til at rense L61 for alt, hvad omverdenen kan opfatte som skærpelser af den gældende skattelovgivning.

Både for ikke at så tvivl om den borgerlige regerings skattestop og for at tækkes en række store erhvervsvirksomheder og organisationer, der var imod stramningerne i L61.

Stor modstand mod loven
Ifølge Ivar Nordland var både A.P. Møller, Dansk Industri, Handelskammeret og andre så meget imod dele af L61, at han tvivler på, at selv hvis en socialdemokratisk regering havde vundet valget, ville den have gennemført L61.

Også selv om lovforslaget lå færdigt og blot skulle genfremsættes.

»Det var jo bare til at knalde af«, sagde Ivar Nordland.

Skattestop gør det svært at stoppe huller
Ikke blot i Skatteministeriet, men også i en række andre ministerier må embedsmændene erkende, at skattestoppet gør det meget vanskeligt at komme igennem med at lukke skattehuller.

Så da Svend Erik Hovmand genfremsætter forslaget L61, der nu hedder L99, er det klinisk renset for skærpelser.

Kommissionen borede flere gange i, hvorfor Ivar Nordland ikke gjorde Folketinget opmærksom på, at L99 var blevet renset for skærpelser for at undgå at komme i karambolage med regeringens skattestop.

Ivar Nordland er nemlig med til at udforme ministeriets svar på de spørgsmål, som Folketinget stiller til det nye forslag. I svarene henholder ministeriet sig til, at regeringen har taget dele ud for muligvis at lave en anden lov på et senere tidspunkt.