Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 3. dec. 2008 KL. 14.54

Stor mystik om Stein Baggers forsvinden

Meget tyder på, at it-direktøren Steen Baggers forsvinden var meget lidt planlagt - hvis den overhovedet var frivillig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tidslinje

Mystikken breder sig om Stein Baggers forsvinden, som er foregået over hals og hoved.

Ikke kun narrede han angiveligt sin kone og to vennepar, Han efterlader sig også så mange løse ender, at noget kunne tyde på, at flugten - hvis den overhovedet var frivillig - var impulsiv.

Mediernes hidtidige skildring af forsvindingsnummeret fra Dubai er kun bygget på personkredsen omkring IT Factorys påstande.

Politiet har ikke efterforsket forsvindingen, da der ikke er nogen sigtelse mod Bagger.

Emir ind i sagen
Dubais emir Mohammed bin Rashid Al Maktoum, der også er vicepræsident for de Forenede Arabiske Emirater, har til gengæld lavet en mindre privat efterforskning for Baggers hovedrige venner, siger de selv.

Det er fra emirens private efterretningstjeneste, at de eneste konkrete oplysninger om den forsvundne direktørs flugt kommer fra.

Før forsvindingen forstod Baggers bestyrelsesformand Asger Jensby, at han skulle til New York, men i stedet gik turen altså til Dubai med vennerne og konen.

Hotelpersonale bestilte lufthavnstaxi
Her forlod Bagger angiveligt om torsdagen - dagen efter ankomsten til Dubai - selskabet for at deltage i en telefonkonference på sit hotelværelse, med løfter om slutte sig til selskabet senere.

Efterfølgende var han angiveligt til møder ude i byen med en IT Factory-partner i Dubai men fik undervejs hentet sit pas i sin kones taske uden at informere hende, siger Baggers forretningspartnere på hans kones vegne.

Derefter tog han ifølge hotellets personale en taxi til lufthavnen, ifølge Ekstra Bladet, som har talt med Bagger rejsefælle, milliardæren Peter Sølvbeck.

Det er uklart om der er tale om lufthavnen i Dubai eller den i Abu Dhabi 120 kilometer væk.

Hævede penge to gange efter forsvinding
To gange torsdag eftermiddag og torsdag aften hævede den fallerede it-direktør først 1.600 kr. og siden 23.000 kr. på sit hævekort, siger personkredsen omkring Bagger til BT.

Her kommer Dubai-emiren Mohammed bin Rashid Al Maktoum ind i billedet. Ifølge Børsen har Stein Baggers tidligere hustru, Martina S. Bagger, en veninde, hvis mand har forbindelser tæt på emiren.

Angiveligt sætter han sin private efterretningstjeneste ind i jagten, og den finder kameraoptagelser fra lufthavnen af den ene pengehævning.

Emirs sikkerhedsfolk fandt passpor
Det er dog først den næste dag - fredag over middag - at Stein Baggers pas bliver brugt ved indtjekning i lufthavnen i Abu Dhabi.

Om det er Stein Bagger eller en anden, som bruger passet, melder historien ikke noget om, men ifølge milliardæren Sølvbæk befinder han og rejseselskabet sig i lufthavnen samtidig med at Bagger tjekker ind.

»Vi anede ikke, hvor han var henne. Han må have været i lufthavnen samtidig med os. For det ved vi fra paskontrollen«, siger Sølvbeck til Ekstra Bladet.

Spontan forsvinding
Fordi der ikke er en aktiv politiefterforskning, er ingen af oplysningerne herover bekræftet på nogen måde, ligesom der så vidt politiken.dk ved, ikke er tjekket passagerlister på flyafgange ud af Dubai på det pågældende tidspunkt

En ting står klart. Forsvindingen har ikke været forberedt længe. For eksempel har Stein Bagger stadig sin lystyacht til næsten otte millioner kroner til salg, ifølge politiken.dk's kilder.

Bådmægleren vil dog ikke kommentere, hvorvidt han sælger båden for Bagger.

Dertil viste et indslag fra DR Baggers to dyre biler - en Porsche og en større Mercedes - som står i kælderen i den lejlighedsejendom, hvor Stein Bagger boede.

Dertil kommer, at det såkaldte hemmelige kontor - som ikke er mere hemmeligt, end at en IT Factory ansat betstilte det i november - blev fundet fuld af bevismateriale, der afslører Bagger og IT Factory.

Forretningspartner udsat for vold
Baggers flugt har altså tilsyneladende været spontan, hvilket kan betyde, at noget afgørende drastisk må være sket i løbet af sidste uge.

Om mandagen 24. november - samme uge hvor Bagger rejste til Dubai onsdag, forsvandt torsdag og tjekkede ud af lufthavnen i Dubai fredag - blev Baggers forretningspartner udsat for vold fra to gerningsmænd.

Onsdag tager Bagger afsted, men torsdag ringer forretningspartneren AV (anonymiseret af hensyn til hans sikkerhed, red.) til Baggers bestyrelsesformand Asger Jensby.

Først da går det op for Asger Jensby, at noget er galt. Han har indtil da troet, at Bagger var på forretningsrejse i New York, men AV fortæller ham, at Bagger er rejst til Dubai.

Det kommer også som en overraskelse for Asger Jensby, at Stein Bagger deler sin ejerandel i IT Factory med en forretningspartner.

Gennem Asger Jensbys advokat Michael Ziegler får Jensby sent torsdag bekræftet, at Bagger befinder sig i Dubai - men at han er forsvundet. Asger Jensby bliver rådet til at hyre en bodyguard, og spærrer om fredagen Baggers trækningsret på selskabets konti.

IT-journalist begynder at grave i sagen
På det tidspunkt tror Asger Jensby, at Bagger måske er i fare. Først søndag finder han Baggers hemmelige kontor, hvor han havde forfalsket en række leasing-kontrakter.

Asger Jensby fjerner dokumenterne, hvilket Bagmandspolitiet siden kritiserer.

Efter af Computerworld i slutningen af september kårede IT Factory til Danmarks dygtigste it-virksomhed, begyndte Computerworld - sammen med IT-journalist Dorte Toft - selv at grave i baggrunden for de imponerende resultater.

Det får IT Factory til 7. november at offentliggøre en række svar på Computerworlds spørgsmål, hvortil de skriver: »Da vi er usikre på, hvilken vinkel Computerworld ønsker at bringe, har vi valgt at lade vores besvarelse offentliggøre på vores hjemmeside«.

Journalisten Dorte Toft har haft IT Factory i kikkerten i mange år, og har på denne blog løbende udgivet sine artikler og diskuteret med læserne, hvordan IT Factory hang sammen.

Annonce
Annoncer
Internationalt
21. maj. KL. 06.11
Missilskjold. Nato har skrevet historie med det nye missilskjold. Russerne kræver garanti af alliancen. - Foto: M. Spencer Green/AP

Fogh: Nu har Nato et missilskjold

Nato råder over et missilskjold og snart fem dronefly.

Fodbold
21. maj. KL. 06.35
Sensation. Montpellier har overrasket alt og alle i denne sæson og kan nu kalde sig franske mestre. - Foto: THIBAULT CAMUS/AP

Sensationshold er mestre i Frankrig efter drama

Tre gange blev kampen mellem Auxerre og Montpellier afbrudt af kasteskyts fra hjemmeholdets fans.

Reportage
20. maj. KL. 19.31
Foto: Jacob Ehrbahn

Sådan ser man ud efter at have løbet 42 km i solskin

De kom, de løb, de svedte. Og da de så endelig kunne krydse målstregen på Islands Brygge, var der bare ikke mere at komme efter.

Efter 42,195 km på årets første sommerdag, måtte de fleste erkende, at alle har en grænse, en sidste salgsdag, et tidspunkt hvor man bare har fået nok.

Færdig, slut, forbi. Men de gjorde det.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
Sengekanten. Jokum Rohde har et helt særligt forhold til sovekammerfarcer og sengekantsfilm. Som barn sad han i garderoben på ABC-teatret og lyttede til de liderlige løjer og publikumslatteren 
inde fra salen.
20. maj. KL. 19.47

Succesdramatiker gennemgår scener fra sengekanten

ibyen anbefaler

restaurant & cafe