En 31-årig kvinde fra forsikringsbranchen havde ondt i lænden, hun var deprimeret og led af astma. Selv mente hun at kunne klare et fleksjob på maksimalt 15 timer.

Efter at kommunen havde arbejdsprøvet hende 20-25 timer om ugen, klagede hun over kraftige rygsmerter – men derhjemme klarede hun alle huslige opgaver inklusive tre børn mellem 2 og 12 år, skriver Politiken onsdag.

Hendes mand havde for travlt til at hjælpe sin kone. Hun ville helst have et deltidsjob med håndarbejde, da det ville glæde både hende og hendes familie. Og kvinden endte faktisk med et fleksjob med løntilskud.

Masser af fejl i sager om fleksjob
Men nu har Ankestyrelsen – statens vagthund i sociale sager – kigget sagen efter i sømmene og fundet, at kvinden ikke burde være godkendt til ordningen, skriver Politiken. Den forudsætter nemlig »en varig og en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen«.

Og på baggrund af en landsdækkende stikprøvekontrol konkluderer Ankestyrelsen, at der er fejl i kommunernes håndtering af 43 procent af 159 undersøgte sager. Enten har kommunen ikke dokumenteret, at personen var syg eller handikappet nok til at få et fleksjob. Eller også har borgeren ikke været arbejdsprøvet nok.

Ankechef Karin Rasch slår fast, at kommunerne skal blive bedre til at dokumentere, før de bevilger løntilskuddet:

»I mange sager kan vi direkte se, at der ikke er en så væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, som der skal være tale om for at få et fleksjob«, siger hun til Politiken.

50.000 er på fleksjob
Antallet af danskere på fleksjob er eksploderet fra 7.000 for otte år siden til knap 50.000 i dag.

Det bekymrer i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor konsulent Sarah Fredberg ikke er overrasket over Ankestyrelsens afsløringer:

»Det er ikke nyt for os, at kommunerne simpelthen ikke udfører deres opgave ordentligt. Men den nye undersøgelse viser, at de åbenbart stadig kløjes i, at kun mennesker med permanent nedsat arbejdsevne skal have fleksydelse«, siger hun.

Stort set samme job som før - men med tilskud
Ankestyrelsen kan se, at en del mennesker arbejdsprøves i job stort set magen til dem, de forlod.

Det er ankechef Karin Rasch ikke tilfreds med – især ikke fordi en tilsvarende undersøgelse for to år siden viste lignende store huller i den kommunale indsats.

»Det ville give bedre mening at finde ressourcer, som personen stadig havde, og bruge dem på en anden måde. Det vil selvfølgelig ofte føles som en belastning for den enkelte, at man ikke kan klare sit hidtidige arbejde – men det er jo det, kommunen skal hjælpe med«, siger Karin Rasch.