Man siger, at det er viljen, Vorherre ser på – og viljen er pænt til stede hos mange arbejdsgivere, når det gælder at ansætte mennesker med nedsat funktion og handikap.

Til gengæld kniber det med vidensniveauet. Fire ud af fem virksomheder er usikre på, hvordan de får hjælp til at ansætte dem, der har svært ved at få job.

Det viser en undersøgelse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Kun hver femte virksomhed ved »temmelig meget« om de støtteordninger, samfundet har indrettet for at få erhvervslivet til at ansætte flere fra de udsatte grupper som psykisk syge, svagt uddannede indvandrere, handikappede etc.

»Kom ud i virksomhederne«
Formanden for Dansk Erhverv, direktør Poul-Erik Pedersen, er ikke chokeret over tallene – selv om hans organisation gennem et års kampagne har slået på tromme for at få disse grupper ind på arbejdspladserne.

Han mener, at udspillet ikke ligger hos hans medlemmer:

»Det er desværre rigtigt, at knap så mange virksomheder kender til den hjælp, de kan få. Men her må man appellere til jobcentrene: De må se at komme ud i virksomhederne og finde ud af, hvad de kan tilbyde virksomhederne«, lyder Poul-Erik Pedersens opsang.

Undersøgelsen viser også, at omkring 100 ud af 160 undersøgte virksomheder har konkrete erfaringer med at have ansatte med svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

God, uudnyttet arbejdskraft
Men igen kniber det med vidensniveauet, for virksomhederne bruger kun nogle få af de mange muligheder: Det er mest fleksjob og skånejob med nedsat tid, der bliver sat i værk. Og praktikordninger.

Men der er ikke særlig mange, der kender til eksempelvis mentorer, der fungerer som støtte for den ansatte. Undervisning og kurser, der kan kvalificere den ledige til det konkrete job, er heller ikke særlig kendt.

Poul-Erik Pedersen er overbevist om, at der blandt de udsatte befinder sig meget god, uudnyttet arbejdskraft:

»I erhvervslivet er man nu ved at få øjnene op for det og erkende, at disse mennesker tit kan meget mere, end vi før havde øje for – og der er gode muligheder for at kompensere for deres nedsatte funktioner. Men vi kan som erhvervsledere ikke rende rundt på kommunekontorerne for at finde ud af, hvordan vi ansætter dem«, fastslår Poul-Erik Pedersen.

Lad andre om detaljen
I paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer er formanden, Stig Langvad, helt enig:

»Det er selvfølgelig ikke godt, hvis virksomhederne ikke ved, hvor mange indslusningsordninger der faktisk findes – det tyder undersøgelsen på er tilfældet. Men omvendt skal de ikke kunne kende detaljerne i ’isbryderordninger’, mentorordninger og personlig assistance-ordninger«, siger Stig Langvad, der derfor også opfordrer jobcentrene til at være mere offensive over for virksomhederne.

Ifølge Stig Langvad er omkring 57 procent af alle registrerede handikappede i den erhvervsaktive alder i et arbejde få eller mange timer om ugen. I 1960’erne var det kun lidt færre handikappede, der havde jobtilknytning: cirka 50 procent.

»Det går for langsomt fremad«, konstaterer Stig Langvad og peger på, at blandt andre blinde og mennesker med autisme og ADHD-forstyrrelser har stadig sværere ved at få arbejde.

Handikapformanden mener, at trods forbigående arbejdsløshed er det vigtigt at få de udsatte grupper sluset ind:

»Om få år har vi arbejdskraftmangel igen«.

Fast kontaktperson
Poul-Erik Pedersen er direktør for den store engroslager-kæde Metro, og han var for få år siden selv lidt på glatis, når det gælder at ansætte mennesker med nedsat funktion.

Men så mødte han borgmesteren i den kommune, Metro har hovedsæde i, og de blev enige om, at kommunen skulle udpege én person fra beskæftigelsesområdet, der skulle virke som fast kontaktperson til Metro. Det hjalp:

Ved den seneste optælling havde Metro ansat 15 i fleksjob, to på skånejob, én person med personlig assistent, ni med løntilskud af forskellig art, én i revalidering og fem i såkaldt voksenlære. Disse 33 personer udgør 3,7 procent af de ansatte i virksomheden.