Død og førtidspension sætter en stopper for mange arbejdsliv.

Danskerne ville arbejde 4,3 år længere i gennemsnit, hvis risikoen for tidlig død og førtidspensionering blev fjernet, viser et regnestykke fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Der er næsten 3 millioner danskere på arbejdsmarkedet. Hvis de i gennemsnit arbejdede fire år mere, ville det give i omegnen af 12 millioner flere arbejdsår.

»Der er et kæmpepotentiale i at forbygge ulykker og nedslidning. For det første vil den enkelte få et bedre liv, og de ville betale skat og bidrage til samfundet i stedet for at få pension fra det offentlige og trække på sundhedssystemet«, siger direktør Lars Andersen, AE.

Arbejdsstyrken skal udvides
Hvert år går 20.000 danske lønmodtagere på førtidspension.

De ville ellers kunne gøre god gavn i en tid, hvor de store krigsårgange er på vej på pension. I 1943 blev der født 84.000 danskere, men 40 år senere – i 1983 – blot 50.000. Så uagtet den nuværende krise vil der i de kommende år blive mangel på arbejdskraft.

Regeringens Arbejdsmarkedskommission skal komme med ideer til, hvordan arbejdsstyrken kan udvides med 50.000 inden 2015.

»De hidtidige forslag har mest drejet sig om at skære i dagpengene for at få arbejdsløse i gang med at søge job eller begrænse adgangen til at gå på efterløn, men det vil være en god idé at have blik for arbejdsmiljø«, siger Lars Andersen.

Ufaglærte rammes hårdere
Der er stor forskel på, hvor hårdt ramt forskellige faggrupper er.

Ufaglærte får i gennemsnit kappet mere end syv år af deres arbejdsliv, mens folk med videregående uddannelse blot mister godt to år.

»Hvis alle uddannelsesgrupper havde samme lave risiko for førtidspensionering og tidlig død som folk med videregående uddannelse, så ville beskæftigelsen potentielt kunne øges med 106.000 personer. Det er mere end dobbelt så meget som målet«, siger Lars Andersen.

Forebyggelse virker nu og på sigt
På tirsdag offentliggør en anden regeringsnedsat kommission (Forebyggelseskommissionen) sine anbefalinger. Her genkendes det skæve billede af risikoen for tidlig død eller førtidspension.

»Der er meget tæt sammenhæng mellem et dårligt arbejdsliv og usundt liv i det hele taget. Det er svært at holde op med at ryge i en stresset tid og i det hele taget have overskud til at leve et sundt liv«, siger formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier, direktør for Anvendt Kommunalforskning.

Halvdelen af alle førtidspensioneringer skyldtes for meget alkohol, røg, overvægt eller for lidt motion.

»Arbejdspladsen er en god arena for forebyggelse. Det er lettere og sjovere at motionere sammen med kollegerne, end hvis man først er nået hjem. Arbejdsgiverne kan få fat i nogle grupper, som sundhedssektoren ikke kan«, siger Wier.

Men forebyggelse er vel en langsom måde at skaffe flere på arbejdsmarkedet på?

»En del forebyggelse virker over lang tid, men nogle ting går hurtigt. Rygeloven har faktisk har stor betydning allerede. To tredjedele af alle ansatte bliver ikke længere udsat for passiv rygning. Det har betydet færre hjertedødsfald og redder op til 85.000 leveår«, siger hun.