Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Erhverv 18. apr. 2009 KL. 23.55

Arbejdsår mistes i millionvis

Ufaglærte rammes af tidlig død og førtidspension. Det øger de kommende års mangel på arbejdskraft.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Død og førtidspension sætter en stopper for mange arbejdsliv.

Danskerne ville arbejde 4,3 år længere i gennemsnit, hvis risikoen for tidlig død og førtidspensionering blev fjernet, viser et regnestykke fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Der er næsten 3 millioner danskere på arbejdsmarkedet. Hvis de i gennemsnit arbejdede fire år mere, ville det give i omegnen af 12 millioner flere arbejdsår.

»Der er et kæmpepotentiale i at forbygge ulykker og nedslidning. For det første vil den enkelte få et bedre liv, og de ville betale skat og bidrage til samfundet i stedet for at få pension fra det offentlige og trække på sundhedssystemet«, siger direktør Lars Andersen, AE.

Arbejdsstyrken skal udvides
Hvert år går 20.000 danske lønmodtagere på førtidspension.

De ville ellers kunne gøre god gavn i en tid, hvor de store krigsårgange er på vej på pension. I 1943 blev der født 84.000 danskere, men 40 år senere – i 1983 – blot 50.000. Så uagtet den nuværende krise vil der i de kommende år blive mangel på arbejdskraft.

Regeringens Arbejdsmarkedskommission skal komme med ideer til, hvordan arbejdsstyrken kan udvides med 50.000 inden 2015.

»De hidtidige forslag har mest drejet sig om at skære i dagpengene for at få arbejdsløse i gang med at søge job eller begrænse adgangen til at gå på efterløn, men det vil være en god idé at have blik for arbejdsmiljø«, siger Lars Andersen.

Ufaglærte rammes hårdere
Der er stor forskel på, hvor hårdt ramt forskellige faggrupper er.

Ufaglærte får i gennemsnit kappet mere end syv år af deres arbejdsliv, mens folk med videregående uddannelse blot mister godt to år.

»Hvis alle uddannelsesgrupper havde samme lave risiko for førtidspensionering og tidlig død som folk med videregående uddannelse, så ville beskæftigelsen potentielt kunne øges med 106.000 personer. Det er mere end dobbelt så meget som målet«, siger Lars Andersen.

Forebyggelse virker nu og på sigt
På tirsdag offentliggør en anden regeringsnedsat kommission (Forebyggelseskommissionen) sine anbefalinger. Her genkendes det skæve billede af risikoen for tidlig død eller førtidspension.

»Der er meget tæt sammenhæng mellem et dårligt arbejdsliv og usundt liv i det hele taget. Det er svært at holde op med at ryge i en stresset tid og i det hele taget have overskud til at leve et sundt liv«, siger formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier, direktør for Anvendt Kommunalforskning.

Halvdelen af alle førtidspensioneringer skyldtes for meget alkohol, røg, overvægt eller for lidt motion.

»Arbejdspladsen er en god arena for forebyggelse. Det er lettere og sjovere at motionere sammen med kollegerne, end hvis man først er nået hjem. Arbejdsgiverne kan få fat i nogle grupper, som sundhedssektoren ikke kan«, siger Wier.

Men forebyggelse er vel en langsom måde at skaffe flere på arbejdsmarkedet på?

»En del forebyggelse virker over lang tid, men nogle ting går hurtigt. Rygeloven har faktisk har stor betydning allerede. To tredjedele af alle ansatte bliver ikke længere udsat for passiv rygning. Det har betydet færre hjertedødsfald og redder op til 85.000 leveår«, siger hun.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 20.49
kritiker. Maria Linda Koldau er en internationalt anerkendt musikprofessor, der kom til Aarhus Universitet i 2009. - Foto: DAGØ JAN

Dekan sender advarsel til åbenmundet musikprofessor

Universitetsprofessor skal under opsyn af konsulent, skriver avis.

Musik
13. feb. KL. 21.40
Bonny. Flere Grammy Award seere kunne ikke forstå, hvem ham der 'Bonny Bear' var. Han hedder i virkeligheden Bon Iver. - Foto: Matt Sayles/AP

Her er et par mindre kendte Grammy-vindere

Når de gyldne grammofoner uddeles, er det sjældent de mindre kendte prisvindere, der løber med overskrifterne.

Verden i billeder
13. feb. KL. 21.30

Verden i billeder: Fra flyvende kunstskøjteløbere til hundekarneval i Brasilien

Få en gennemgang af det seneste døgns bedste billeder fra nyhedsbureauet AP.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe