Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 18. jul. 2009 KL. 23.24

Fleksjob forkæler de vellønnede

Højtlønnede får mange penge i løntilskud for at arbejde på nedsat tid i fleksjob.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er et fleksjob

  • Man kan blive ansat i et fleksjob, hvis ens arbejdsevne vurderes at være varigt og væsentligt nedsat. Fleksjobbet kan være på nedsat tid eller på fuld tid med nedsat intensitet.
  • Lønnen svarer normalt til fuld tid.
  • Arbejdsgiveren udbetaler lønnen, men får et tilskud fra det offentlige. Tilskuddet svarer til halvdelen eller to tredjedele af den overenskomstmæssige løn på området afhængigt af fleksjobberens arbejdsevne.
  • Hvis lønnen overstiger 447.000 kr. om året eksklusiv pension, gives der ikke tilskud til den del af lønnen, der ligger ud over 447.000 kr.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen

Hver syvende fleksjobber får et tilskud fra det offentlige på mere end 200.000 kroner om året.

Det er mere, end en enlig førtidspensionist kan få, viser en kortlægning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stik mod de oprindelige intentioner med fleksjobordningen går de offentlige løntilskud altså i høj grad til højtlønnede fleksjobbere.

Da ordningen blev skabt for snart ti år siden, var ideen, at folk med nedsat arbejdsevne kunne bevare jobbet og fortsætte et aktivt liv med et løntilskud fra det offentlige i ryggen. Det kunne for eksempel være mennesker, der havde været udsat for en ulykke og ikke kunne arbejde for fuld kraft en hel uge.

Uhellig alliance
Det kommer bag Arbejdsmarkedsstyrelsen, der hører under Beskæftigelsesministeriet, at så stor del af tilskudskronerne går til højtlønnede.

»Vi har en mistanke om, at der i mange tilfælde bliver indgået en uhellig alliance mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. De har jo en fælles interesse i at komme ind i ordningen. Arbejdsgiveren får et kontant tilskud til lønnen til en medarbejder, som kan arbejde mindre«, siger kontorchef Torben D. Jensen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.


60.000 godkendt til fleksjob
Fleksjobordningen er et resultat af et forlig, der blev indgået i år 2000 mellem den daværende SR-regering, SF, Venstre og de konservative. Tanken var at forlænge karrieren for en halv snes tusind danskere med nedsat arbejdsevne.

Men der er nu godt 60.000 danskere, som er godkendt til fleksjob. Det svarer til mere end to procent af alle danskere, der arbejder, så ordningen er blevet langt mere populær forventet.

LÆS ARTIKEL Fleksjob spilder penge og hænder

Kommunerne skal tjekke arbejdsevnen og visitere ansøgerne til ordningen. For at få et fleksjob skal ansøgerens arbejdsevne være varigt og væsentligt nedsat. Med et fleksjob arbejder lønmodtageren mindre, men får stadig fuld løn. Det offentlige betaler halvdelen eller to tredjedele af lønnen, mens arbejdsgiveren betaler resten.

»Tilskuddet er altså ret stort, hvilket kan være en nærliggende forklaring på, at fleksjob er blevet så populært«, siger Torben D. Jensen.

Fleksjobbere tjener 500.000 årligt
De højtlønnede sluger altså en stor del af de offentlige udgifter til fleksjob. Næsten 15 procent af fleksjobberne henter et offentligt løntilskud, der er større end 200.000 kr. De fem procent højest lønnede fleksjobbere tjener gennemsnitligt mere end 500.000 kroner om året, hvor det offentlige betaler cirka halvdelen.

Arbejdsmarkedskommissionen, der kommer med sine anbefalinger til august, har kig på ordningen. Formanden mener, at de tilskudskroner, som går til de højtlønnede, ville være bedre givet ud i den anden ende af skalaen.

»Fleksjobordningen er skruet sådan sammen, at den ikke i tilstrækkelig grad afspejler den enkeltes arbejdsevne. Ofte vil det være sådan, at arbejdsevnen er mest nedsat hos nogle af de lavest lønnede grupper, men de største tilskud gives alligevel til de højest lønnede«, siger Arbejdsmarkedskommissionens formand, Jørgen Søndergaard, til Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev, Samspil.info.

Hver sjette fleksjobber er ledig
Paradoksalt nok er der også temmelig mange fleksjobbere, som ikke kan finde et fleksjob. Godt 10.000 fleksjobbere modtager ledighedsydelse.

LÆS ARTIKELVirksomheder er usikre på job til udsatte

»Vi har indtryk af, at der er temmelig mange stærke fleksjobbere, som egentlig godt kunne klare et ordinært job, men både arbejdsgivere og lønmodtagere har ofte en tilskyndelse til at søge ind i ordningen, fordi begge parter vinder på den«, siger Torben D. Jensen, der vurderer, at der bliver lavet mange fejl i visiteringerne af fleksjobbere.

»Ankestyrelsen har screenet et større antal sager, hvor det viste sig, at 42 procent fik tilkendt fleksjob på forkert grundlag«, siger Torben D. Jensen.

Men hvad er forklaringen på, at næsten 20 procent fleksjobbere er arbejdsløse, hvis ordningen er så attraktiv for både arbejdsgivere og lønmodtagere?

»Vi har en mistanke om, at der er et sammenfald mellem de højtlønnede og så dem, der kunne klare et job på ordinære vilkår. De stærke er med til at holde svage væk«, siger Torben D. Jensen.

Regeringen overvejer en revision af fleksjobordningen i løbet af efteråret. Den skal i givet fald forhandles med forligspartierne, der ud over regeringen også tæller SF, Socialdemokratiet og de radikale, men ikke regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti.

Annonce
Annoncer
Internationalt
21. maj. KL. 06.11
Missilskjold. Nato har skrevet historie med det nye missilskjold. Russerne kræver garanti af alliancen. - Foto: M. Spencer Green/AP

Fogh: Nu har Nato et missilskjold

Nato råder over et missilskjold og snart fem dronefly.

Fodbold
21. maj. KL. 06.35
Sensation. Montpellier har overrasket alt og alle i denne sæson og kan nu kalde sig franske mestre. - Foto: THIBAULT CAMUS/AP

Sensationshold er mestre i Frankrig efter drama

Tre gange blev kampen mellem Auxerre og Montpellier afbrudt af kasteskyts fra hjemmeholdets fans.

Reportage
20. maj. KL. 19.31
Foto: Jacob Ehrbahn

Sådan ser man ud efter at have løbet 42 km i solskin

De kom, de løb, de svedte. Og da de så endelig kunne krydse målstregen på Islands Brygge, var der bare ikke mere at komme efter.

Efter 42,195 km på årets første sommerdag, måtte de fleste erkende, at alle har en grænse, en sidste salgsdag, et tidspunkt hvor man bare har fået nok.

Færdig, slut, forbi. Men de gjorde det.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
Sengekanten. Jokum Rohde har et helt særligt forhold til sovekammerfarcer og sengekantsfilm. Som barn sad han i garderoben på ABC-teatret og lyttede til de liderlige løjer og publikumslatteren 
inde fra salen.
20. maj. KL. 19.47

Succesdramatiker gennemgår scener fra sengekanten

ibyen anbefaler

restaurant & cafe