Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 13. jul. 2010 KL. 14.35

Karsten Rees kovending sender Amagerbankaktien opad

Amagerbankens aktie er nu i plus igen efter morgenens styrtdyk. Storinvestor Karsten Ree har åbnet for redningsaktion.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Først var den i frit fald, senere farede den mod himlen.

Amagerbankens aktie er nu i plus, efter at det for nogle timer siden stod klart, at rigmanden Karsten Ree måske alligevel vil skyde penge i banken.

LÆS OGSÅ Karsten Ree vil måske alligevel redde Amagerbanken

Aktien koster i skrivende stund over 15 kroner, efter at have været nede i kurs 11 først på morgenen.

Dykket kom, efter at det kom frem, at Karsten Ree udtalte til Berlingske Business, at det er slut med store pengeportioner til Amagerbanken.

LÆS OGSÅ Amagerbankens aktier styrtdykker efter nej fra Ree

Men ved middagstid blev den kategoriske afvisning punkteret, da Rees holdingselskab oplyste til Politiken, at intet endnu er besluttet - og det har sendt aktien opad, så den nu er i plus i forhold til dagens start.

Det rene vilde vesten
Forløbet er helt ekstraordinært, vurderer analytiker Thomas Berngruber fra Formuepleje.

»Aktiekursens opførsel siger noget om, hvor stor risiko og spekulation der er om Amagerbanken nu«, siger Thomas Berngruber.

Han vil ikke spekulere i, hvorfor Ree melder så forskelligt ud med så kort mellemrum, men peger på, at det kan bekymre andre investorer.

»Det er bekymrende, at man har sådan nogle udmeldinger. Det er det rene vilde Vesten, at Karsten Ree først vil og så vil han ikke. Der skal nok være nogle, der har scoret en gevinst på dagens aktieudsving, men det styrker bestemt ikke i det lange løb«, siger Thomas Berngruber.

LÆS OGSÅAmagerbank-ledelse tavs om Ree-kritik

Han advarer mod at tro, at Amagerbanken nu er reddet.

»Man har stadig ikke de penge, man mangler, og man har ingen garantier for, at man får dem. Det eneste, der er ændret, er, at Karsten Ree nu alligevel ikke afviser, at han vil spæde til«, siger Thomas Berngruber.