De finansansattes fagforbund, Finansforbundet, vil have en bestemt TDC-reklame trukket tilbage. Den reklamerer for de gule sider i TDC's telefonbog. I radioreklamen spørger en røver en ældre medborger om vej til nærmeste bank. Og svaret er, at han blot kan finde vej via de gule sider. Humor kan virke stødende Reklamen sendes over Sky Radio, men i Finansforbundet mener forbundsformand Allan Bang, at reklamen kan virke stødende på de mange medlemmer, der har været udsat for et røveri. »Selvfølgelig skal der være plads til humor i reklamer, og jeg ved, der er tale om en hårfin balance. Men netop dette spot har stødt flere af vores medlemmer, og derfor mener vi, at TDC bør stoppe brugen af det«, siger Allan Bang. Otte ud af ti arbejdsskader handler om røveri Hvert år udsættes omkring 1.000 ansatte i pengeinstitutter for røveri, eller også overværer de det, og mere end 80 procent af sektorens anmeldte arbejdsskader relaterer sig til røverierne. Tallene viser, at en dansk bankansat har den højeste risiko i Europa for at blive udsat for et røveri i løbet af en arbejdsdag. »Man reagere meget forskelligt på et røveri, men det kan være en traumatiserende oplevelse, der siden udløser en voldsom, psykisk reaktion. Derfor er det ikke noget at spøge med - heller ikke i en radioreklame, selv om den er ment humoristisk«, siger Allan Bang.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
-
Kræftforsker skærer igennem med central pointe efter læserstorm
-
Putins magi er ved at forsvinde: Tredje land i rækken vender Putin ryggen
-
»Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle skilles«
-
Forsker: Derfor er du ved at drukne i meningsløst arbejde
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00
Kræftforsker skærer igennem med central pointe efter læserstorm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























