Efter flere måneder med minimale bevægelser i ledighedstallet blæser sidste weekends orkan nu toppen af ledigheden. På baggrund af erfaringerne fra orkanen i 1999 vurderer Danske Bank, at beskæftigelsen vil stige med mellem 2.500 og 3.500 personer alene på grund af udbedringen af skaderne efter sidste weekends barske vejrlig. Afledte effekter Virkningen er størst inden for byggeriet. Men også andre brancher nyder godt af reparationsarbejdet, siger bankens chefanalytiker, Steen Bocian. »Vi vurderer, at den direkte effekt inden for byggeriet er på 2.000 personer. Dertil skal man lægge afledte effekter på 1.000-1.500 personer på grund af den øgede beskæftigelse hos underleverandører og lignende«, siger Steen Bocian. Usikre tal Han understreger, at opgørelsen er meget usikker, da det er svært at vurdere, i hvor stort et omfang stormskaderne faktisk bliver repareret, og i hvor vid udstrækning folk vælger at gøre arbejdet selv. »Men de foreløbige udmeldinger fra forsikringsselskaberne tyder på skadesudbetalinger i størrelsesordenen 4 milliarder kroner. En stor del af de penge vil slå igennem i beskæftigelsen«, siger Steen Bocian. Vil forsvinde igen Effekten vil vise sig hurtigt. Sandsynligvis allerede i januartallene for ledigheden, som offentliggøres i slutningen af februar. Til gengæld vil den også hurtigt fortage sig. »Vi vil sandsynligvis se en effekt i årets første to kvartaler. Derefter vil den forsvinde igen«, siger Steen Bocian, som samtidig påpeger, at skaderne sker på et relativt godt tidspunkt. »Når det nu skal være, kan man da glæde sig over, at der er lav aktivitet i byggeriet i disse måneder. Derfor er det næppe noget, der skaber store flaskehalse«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Hun udfordrer grænserne. I Tyskland blev det for meget
-
Xi Jinping er tilsyneladende bekymret for Kim Jong-uns nye bedste ven
-
Jeg har fra første parket set, hvad ai gør ved en hel branche
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























