Helbredet bliver sat under ekstra pres, når de mange tusinde ansatte i amter og kommuner i løbet af det næste stykke tid skal gennem voldsomme ændringer på arbejdspladsen. Forandringer i den størrelsesorden, som den kommende strukturreform vil medføre, udgør nemlig en direkte sundhedsrisiko for de ansatte. Hjertet er i fare En svensk doktorafhandling påviser, at store omorganisationer - så som flytning, ændringer i arbejdsopgaverne og nedskæringer eller forøgelser i personalegruppen - medfører »væsentlige og differentierede« virkninger på sundheden. Det er særligt hjerte-karsygdomme, som rammer personer udsat for store ændringer på arbejdspladsen. Det viser afhandlingen af Hugo Westerlund fra Institut for Psykosocial Medicin, Karolinska Instituttet i Stockholm. Flere sygemeldinger Afhandlingen omfatter et repræsentativt udsnit af 7.000 ældre svenskere og viser en øget risiko for sygehusindlæggelse og sygemeldinger for ansatte uanset, om de bliver fyret eller forbliver på arbejdet. For dem, som valgte en førtidspension, var der imidlertid sundhedsmæssige fordele med færre sygedage og indlæggelser, skriver Ugeskrift for Læger. Indflydelse til medarbejderne Den svenske undersøgelse viser også, at måden, ledelsen tackler omorganiseringerne på, i høj grad betyder noget for uroen. Og det nikker man genkendende til i det danske Arbejdsmiljøinstituttet: »Det er helt afgørende, at medarbejderne oplever, at de er med i processen. For undersøgelsen viser, at de organisatoriske ændringer har færrest konsekvenser, når medarbejdere og medarbejderrepræsentanter deltager og har reel indflydelse«, siger seniorforsker ved AMI Vilhelm Borg til Kommunalbladet. Usund usikkerhed Vilhelm Borg har også kigget på engelske og amerikanske undersøgelser, der viser, hvordan medarbejdernes helbred havde det, når arbejdspladsen stod foran ændringer. Usikkerheden førte til dårligere helbred, som viste sig ved højere sygefravær, psykiske problemer og i nogle tilfælde forhøjet blodtryk. »Det, der stressede medarbejderne, var ubesvarede spørgsmål som: Hvor skal jeg hen? Hvilket arbejde skal jeg have? Hvor langt skal jeg flytte? Det gav, ud over en forværring af helbredet, mindre engagement og øgede tanker om at skifte job«, siger Vilhelm Borg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Hvis du bor i byen og arbejder indendørs fem dage om ugen, er det dig, det handler om
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Test: Er du bedre end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Mens geografifaget er til debat, har gymnasieelever svært ved at svare på simple spørgsmål
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ruben Kidde




























