Danskernes private forbrug overgik alle forventninger i 2004. Alene omsætningen i detailbutikkerne, der dækker 40 procent af forbruget, steg med 5,2 procent sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I øvrigt stærkt hjulpet af et forrygende salg i julemåneden. Og det mindre betydende, men stærkt konjunkturfølsomme bilsalg gik frem med 34 procent. »De seneste indikatorer taler for en samlet forbrugsvækst på 4 procent i 2004, som følges op af en forbrugsvækst i størrelsesordenen 3,8 procent i år«, siger chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank. Dermed nåede det private forbrug op på den højeste vækst de sidste 10 år, og vækstraten var samtidig et halvt procentpoint kraftigere end forventningen i regeringens seneste økonomiske prognose fra december. Det er væsentlige faktorer som ekstraordinære skattelettelser på knap 9 mia. kr., det meget lave renteniveau og faldende arbejdsløshed, der har banket det private forbrug op. Men paradoksalt nok kan netop teknikken omkring uddelingen af de ekstraordinære skattelettelser gøre forbrugerne usikre på deres privatøkonomiske situation. Sidste år blev skattelettelserne koncentreret på syv måneder af året, mens de fordeles ud på alle tolv måneder i år. »Derfor får en typisk LO-familie cirka 500 kroner mindre til forbrug i januar i forhold til december«, lyder analysen fra Jyske Bank. Da renten formentlig ikke falder i løbet af 2005 og betydningen af indførelsen af de nye afdragsfrie realkreditlån også aftager, er der alt i alt lagt op til en lille afdæmpning af forbrugsfesten i år. lars.ole.locke@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Mens geografifaget er til debat, har gymnasieelever svært ved at svare på simple spørgsmål
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Hvis du bor i byen og arbejder indendørs fem dage om ugen, er det dig, det handler om
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Maria Brix
Min nabo sagde: »Nå, nu kan du pludselig godt gå uden stok«. Sådan en kommentar sætter sig
Lyt til artiklenLæst op af Maria Brix
00:00




























