Job til mindst en million europæere. Færre drivhusgasser i atmosfæren. Og energi nok til at erstatte 62 procent af EU's benzinforbrug. Det er nogle af de gevinster, der gemmer sig i de millioner af ton halm, som hvert år ligger ubenyttet hen på de europæiske marker, efter at mejetærskerne har taget for sig af retterne.

Det konkluderer en rapport udarbejdet af den britiske tænketank Bloomberg New Energy Finance for den danske enzymproducent Novozymes.

Novozymes: »Uhyre spændende«
»I en situation, hvor vi i stigende grad mangler arbejdspladser i Europa, er det da uhyre spændende, at man kan skabe en million nye job i EU på bare ti år ved at satse på at omdanne landbrugsaffald til flydende brændstof«, siger Novozymes’ administrerende direktør, Steen Riisgaard, der fremlægger analysen på en konference i Bruxelles i dag.

I processen med at omdanne halm til andengenerations bioethanol skal der bruges folk til at indsamle halmen fra markerne, der skal bygges fabrikker, som løbende skal vedligeholdes. Og endelig skal brændstoffet distribueres.

»Og mange af disse job kan endda skabes i de fattige udkantsområder, som har særlig meget brug for arbejdspladser og vækst«, siger Steen Riisgaard.

62 procent af EU's olie kan erstattes
Han er især overrasket over analysens konklusion om, at bare en fjerdedel af affaldet fra markerne vil kunne erstatte 62 procent af EU's benzinforbrug.

»Det er faktisk dobbelt så meget, som vi hidtil har troet. Europa er den region i verden, der er mest afhængig af import af olie og gas. Her ville det give os en enorm energisikkerhed, hvis vi kunne producere flydende energi herhjemme«, siger han.

LÆS OGSÅBiobenzin af halm vil skabe tusindvis af job i Danmark

Novozymes ser et stort forretningspotentiale i landbrugsaffaldet. Selskabet producerer nemlig de enzymer, der frigør det sukker fra halmen, som skal bruges til at producere ethanol.

Forsker advarer mod overdreven optimisme
Seniorforsker Uffe Jørgensen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet erklærer sig »fuldstændig enig« i, at potentialet er enormt.

Han advarer dog samtidig mod at tro, at der er ubegrænsede ressourcer på markerne. Det er nemlig vitalt for markernes sundhedstilstand, at en del af den overskydende halm får lov til at blive liggende og omdannet til muld, som giver en næringsrig landbrugsjord. Analysen forudsætter af samme årsag, at man kun udnytter 25 procent af den overskydende halm og lader resten ligge.

»Det virker som et fornuftigt niveau. Hvis man på den måde er opmærksom på at udnytte halmen på en bæredygtig måde og ikke udpine jorden, så er der et kæmpepotentiale«, siger Uffe Jørgensen.

Flere kæmper om at få fingrene i halmen
Han peger desuden på, at ethanolproducenterne ikke er de eneste, der vil have fingre i halmen. I flere EU-lande, heriblandt Danmark, benytter også kraft-varme-værkerne den overskydende halm til at producere energi.

»Vi vil derfor se, at der kommer en skærpet kamp om halmen. Her er det et politisk spørgsmål, hvad man vil satse på«.

Både Uffe Jørgensen og Steen Riisgaard efterlyser, at EU’s politikere klart melder ud, om man tør satse på affaldet som en kilde til brændstof. En sådan udmelding vil for alvor tiltrække investorer.

»Det skal bygges ind i EU’s landbrugspolitik, at man vil satse på det her. Eksempelvis skal landmændene have hjælp og vejledning til at samle affaldet ind, og der skal tilbydes startfinansiering til de ret dyre anlæg, som kræves«, siger Riisgaard.

Ministeren: »Meget interessant«
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) kalder analysen »meget interessant«:

»Det er nødvendigt, at vi i fremtiden nedbringer forbruget af olie i vores transportsektor – både af hensyn til klimaet og vores forsyningssikkerhed. Jeg forventer, at andengenerations biobrændstoffer kommer til at spille en væsentlig rolle i den omstilling«.