Regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan har allerede inden sin 1-års fødselsdag fjernet sig så langt fra virkeligheden, at den er dømt ude af flere tidligere vismænd, to tænketanke og Nationalbanken.

Nu melder også regeringens bagland i erhvervslivet sig med sin dom. Dele af planen er ganske enkelt »urealistiske«, konkluderer en analyse fra DI – Organisation for erhvervslivet, der offentliggøres i dag.

Regeringen håber i alt at kunne finde 24 milliarder kroner frem til 2012 ved at lægge en dæmper på den offentlige vækst.

Men ifølge DI vil der i sidste ende mangle 6,7 milliarder kroner i planen – og det er endda, selv om der spares væsentlig mere end planlagt til næste år.

Offentligt forbrug for højt
Den primære årsag er, at det offentlige forbrug allerede i år er steget så voldsomt, at regeringens mål om at holde væksten i ro ikke kan nås.

»Det giver ikke længere mening at tro på nulvækst i 2010. Det kræver, at den offentlige vækst skal falde så meget i årets andet halvår, at målet er urealistisk«, siger Morten Granzau, chefkonsulent i DI.

Helt nøjagtigt skal det offentlige forbrug falde med over 4 procent i årets andet halvår, hvis målet om samlet nulvækst i 2010 skal nås.

»Og det er fem gange mere, end vi nogensinde har set før. Det illustrerer, hvor umulig en opgave det er«, siger Morten Granzau. Han forventer tværtimod, at den samlede offentlige vækst i 2010 vil ende på knap 2 procent.

Ingen tror på regeringens genopretningsplan
Ifølge Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, viser DI’s analyse, at regeringens genopretningsplan er uholdbar, selv for den mest positivt indstillede iagttager:

»Prognosen viser, at selv når regeringens bedste venner skal være så venlige, de overhovedet kan, og tage deres allermest optimistiske briller på, så er der alligevel et stort hul i regeringens plan. Regeringen har ingen tilbage, som tror på, at den plan kan genoprette dansk økonomi«, siger han.

Dansk Industris analyse kommer, efter at både Nationalbanken, den borgerlige tænketank Cepos, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt to tidligere økonomiske vismænd i Politiken 23. september lagde afstand til regeringens prognose for den offentlige vækst.

LÆS ARTIKELØkonomer: Regeringen mangler 13 milliarder

Det offentlige forbrug ville vokse langt mere end beregnet, lød kritikken, og der ville ifølge Nationalbanken mangle 13 milliarder kroner.

Danske Bank: Hul på 14-15 mia. kr.
Hos Danske Bank er økonomerne endnu mere skeptiske over for regeringens plan.

Cheføkonom Steen Bocian forventer en vækst på 2,4 procent i det offentlige forbrug i år, og også næste år vil det offentlige bruge flere penge, end regeringen har som målsætning.

Det vil betyde, at der vil mangle 14-15 milliarder kroner i regeringens genopretningsplan.

Bocian peger på, at det historisk har vist sig overordentlig svært at bremse det offentlige forbrug.

Cheføkonom: Offentlig forbrugsfest uden sidestykke
Alene sidste år brugte det offentlige 3,4 procent mere end året før – med Bocians ord har der været tale om en »offentlig forbrugsfest uden historisk sidestykke«:

»Og det er paradoksalt nok i en periode, hvor de fleste tror, at der er blevet skåret ned overalt. Men år efter år er budgetterne skredet, primært i kommunerne. Det betyder, at kontrollen med økonomien er gledet regeringen af hænde. Der er ikke længere balance mellem udgifter og indtægter«, siger Steen Bocian.

LÆS ARTIKELDokumentation: Hovedpunkterne i regeringens finanslovsforslag

Cheføkonomen peger på, at det offentlige forbrugs andel af den samlede økonomiske vækst er vokset fra 26 til næsten 30 procent siden 2008. En del skyldes, at væksten generelt er faldet, men størstedelen skyldes, at det offentlige simpelthen bruger flere penge.

Dansk Erhverv vil have skrappere santioner mod uregerlige kommuner
Heller ikke den anden store arbejdsgiverorganisation, Dansk Erhverv, tror på, at ’Genopretningsplanen’ kommer til at holde.

»De offentlige udgifter har det med at bide sig fast og være nærmest umulige at bringe ned igen – selv om intentionerne er der«, siger chefkonsulent Mira Lie Nielsen:

»Synderne er de kommuner, der ikke kan holde budgetterne. De skal have langt skrappere sanktioner«.

LÆS ARTIKELKL-formand: Besparelserne bliver dramatiske

Morten Granzau fra DI foreslår, at staten nedsætter en udgiftskommission, der skal gennemgå de offentlige institutioner for at finde besparelser.

Finansminister: Der gøres en stor indsats
Det var i går ikke muligt at få finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i tale, men i en mail noterer han sig, at DI er skeptisk over for regeringens mål.

»Det er imidlertid mit klare indtryk, at man i staten, kommunerne og regionerne lige nu gør en stor indsats for at bringe de offentlige forbrugsudgifter ned, så vi kan komme tilbage på det spor, som vi har lagt frem mod 2013«, siger han.