Reklamer for mobiltelefoner, mærketøj eller sportsudstyr gør børn ulykkelige. Har man ikke de hotte mærker og det rette udseende, hører man nemlig ikke til i kliken. Det mener tre ud af fire forældre i Norden i en stor fællesnordisk undersøgelse om børns forbrugsvaner, som præsenteres i dag i Dansk Design Center. Utilfredse med udseendet Blandt de danske forældre erklærer 74 procent af de adspugte sig 'enig' eller 'delvist enig' i udsagnet 'Reklamer gør, at stadig flere unge er utilfredse med udseendet'. Og deres forældrekollegaer i Sverige, Norge og Finland er stort set enige. Status og accept Rapporten 'Kommercielt pres mod børn og unge i Norden' er udarbejdet af sociologen Ragnhild Brusdahl. Og hun konkluderer blandt andet følgende: »Er man utiilfreds med udseendet kan det at have de rigtige ting hjælpe. De rigtige ting kan være mange ting - mobiltelefoner, sportudstyr og mærketøj. Nye ting giver status og accept«. Som en 6-årig norsk pige siger i undersøgelsen: »På skolen er det sådan, at du skal have det rigtige tøj og en masse forskelligt og rigtigt mærketøj. Du får mere respekt, og folk ser på dig på en helt anden måde, hvis du har det rigtige tøj«. Hører med til de andre Og mange forældre vil ikke stå i vejen for børnenes higen efter det 'sidste nye'. Fire ud af ti forældre i Norden erklærer sig således 'enig' eller helt enig' i udsagnet; 'det er vigtigt for mit barn at have det samme som andre børn'. Som en dansk far udtrykker det i undersøgelsen: »Min datter er vældig glad for, at jeg har købt en FCK-trøje til hende, den går hun utroligt meget med. Hun føler, at hun hører med til de andre«. Forbrug giver muligheder Forældrene ser dog intet problem i børnenes forbrug. Tværtimod ser mange det som muligheder for udfoldelse: 71 procent af de danske forældre erklærer sig 'enig' eller 'delvist enig' i udsagnet: 'Det moderne forbrug giver mange udfoldelsesmuligheder for dem, som vokser op'. Og kun én ud af fire vil skrive under på, at deres barn køber 'mange unødvendige ting'. Forbrugerminister Lars Barfoed (K) har fremsat lovforslag til en straming af reglerne om børnereklamer. Dermed bliver reklamer for spritus og sex forbudt for unge under 18, mens der ikke vil blive tale om et decideret forbud mod børnereklamer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
-
Putins magi er ved at forsvinde: Tredje land i rækken vender Putin ryggen
-
Kræftforsker skærer igennem med central pointe efter læserstorm
-
Vital russisk flanke er under stort pres – Ukraine kan ramme alt, der bevæger sig
-
»Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle skilles«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00
Kræftforsker skærer igennem med central pointe efter læserstorm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
I svinestalden rammer jeg lige ind i fordom nummer ét. Og så nummer to. Og tre ...
Lyt til artiklenLæst op af Per Munch
00:00
Klumme af Christian Jensen




























