Håndværkere er ikke som andre mennesker, og det bør du nok være forberedt på, før du får en af dem til at reparere noget i dit hjem. Håndværkeren har formentlig en helt anden opfattelse af tid og aftaler, end du har. Han rydder ikke op, og han forstår ikke, at det er en god idé at tage håndværkerskoene af, før han træder ind på dit rene gulvtæppe. Stolte traditioner Og så kan han finde på at tage betaling for arbejde, han slet ikke har udført. Det skriver forfatter og eventmager Peter Bindner i bogen 'Håndværkerallergi'. »Håndværkere har ofte stolte traditioner, hvor de tit tror, at jo mere de gør kundens håndvask og håndklæde beskidt, desto mere har de arbejdet, og jo større kan fakturaen jo også blive. Ofte tror håndværkere, at et hjørne eller en stolpe er skabt til at tisse i eller på«, skriver Peter Bindner blandt andet. Ifølge bogen er elendig adfærd tilsyneladende det eneste, du med sikkerhed kan forvente af en håndværker, og ifølge forfatteren går mange danskere rundt med så meget indestængt vrede - blandt andet over, at håndværkere efterlader cigaretskodder, madpapir og ølkapsler overalt - at de har udviklet håndværkerallergi. Depression og magtesløshed En alvorlig sygdom, der ifølge Peter Bindner kan udløse uhelbredelige depressioner, fuldstændig magtesløshed samt en fornemmelse af total isolation. »Mange mennesker udskyder at bestille en håndværker, som hvis det var en tid hos tandlægen, de skulle bestille. De vil hellere sætte en skål under en dryppende radiator og vente på, at problemet går i sig selv, end de vil bestille en håndværker«, siger forfatteren og fortæller, at han har talt med adskillige mennesker, der lider af håndværkerallergiens symptomer. Klager til hjemmeside Det er deres bizarre erfaringer, som nu har givet stof til en lille bog, der også indeholder en slags manual til, hvordan man skal tolke en række afgørende håndværkerudsagn såsom: »Håndværkeren siger: 'Jeg skal lige hente nogle stumper'. Du skal forstå det som: 'Du ser mig ikke resten af dagen, jeg tager over til en anden kunde og arbejder, samtidig med at du også betaler mig timeløn'«. Og bogens sure opstød bliver ved og ved: Håndværkernes pauser er uendelige, de lyver om faktureringen, og de får dig til at betale alt for meget, hævder forfatteren. »Mange tror ofte, at håndværkernes regnemaskiner har fået kaffe ned i tastaturet. Og at håndværkerne så febrilsk har prøvet at redde regnemaskinen og derved ramt tasterne for mange gange - derfor denne 'fejlfakturering'. Men alle kunder erfarer, at der var ingen spildt kaffe«, skriver Peter Bindner i afsnittet om arbejdstimer. Vind 5.000 kroner På en hjemmeside - www.haandvaerkerallergi.dk - opfordrer han læserne til at bidrage med både gode og dårlige håndværkerhistorier. 5.000 kroner kan man vinde, hvis man skriver den bedste af dem. »Det vælter ind med historier døgnet rundt. 95 procent af historierne handler om dårlige erfaringer med håndværkere, og kun 5 procent handler om gode. Vreden ligger under overfladen - det er meget voldsomt derude«, siger Peter Bindner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Ukendt historie udgives 47 år efter ikonisk dansk forfatters død
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























