C20-indekset over de mest handlede danske aktier har været voldsomt turbulent i dagevis og det samme gælder børserne verden over.

Samtidig har bankanalytikerne og medierne fundet dommedagsbasunerne frem og skriver løs om aktiekurser, gældskrise og overhængende fare for recession og ny finanskrise, imens aktørerne skriger på handling.

LÆS OGSÅBørsen i New York åbner i plus

Men hvilken indflydelse har det på dit liv? Og har vi ikke lige haft en krise, og er det her noget helt nyt eller mere af det samme?

Politiken.dk har undersøgt, hvad det egentlig er der sker, og hvad der blev af den økonomiske bedring, vi troede, var i gang.

Det gik jo egentlig meget godt
Første stop er hos Peter Løchte Jørgensen, som er professor i finansiering på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Han har forstand på, hvorfor aktiemarkederne opfører sig, som de gør.

Politiken.dk spørger ham, om det egentlig ikke var begyndt at gå meget godt?

»Hvis man følger aktiekurserne, var det jo bestemt ved at blive bedre. Siden aktiekurserne nåede bunden i 2009 har vi nærmet os en fordobling. Men 2011 har ikke været lige så god. Så hvis man kigger isoleret på aktiemarkederne er det korte svar, at jo, det gik opad, men nu er pilen drejet ned af igen«.

Hvad skyldes det?

»Der vil mange nok pege på gældskriserne i nationale stater som USA og rundt omkring i Europa, hvor især de sydeuropæiske lande vækker bekymring. Det gør investorerne nervøse«.

Kriserne hænger sammen - på en måde
Men er det en fortsættelse af den økonomiske nedtur for et par år siden, eller er det en ny situation?

»Der har været nogle fundamentale problemer siden dengang, som ikke er blevet løst. Bankerne kom over en bred kam i store problemer i forrige finanskrise med store tab på deres lån til boligmarkederne, og i en vis grad landbrug og erhvervsliv«.

LÆS OGSÅBørsmæglerne kæmper med deres »ultimative fjende«

»Derfor gik man mange steder i verden ud med nogle hjælpepakker, hvor regeringer forsøgte at holde hånden under den finansielle sektor. Og en del af forklaringen på den nuværende gældsbyrde er, at det simpelthen har været dyrt«.

»Så når landenes gældsproblemer er vokset markant, skyldes det til dels en regning fra forrige finanskrise. Uheldigvis er der nok ikke gået tid nok, til at økonomierne kunne 'vækste' sig ud af forrige krise«, siger Peter Løchte Jørgensen.

Hjælpepakkerne hjalp ikke
Den sammenhæng kan Finn Østrup, som er professor på Copenhagen Business School, uddybe yderligere. Han har forstand på makroøkonomi, altså de overordnede linjer i samfundsøkonomien.

Han peger på, at de mange hjælpepakker oven på finanskrisen, som blev til en økonomisk krise, ikke virkede efter hensigten.

»Filosofien var, at de skulle give en ordentlig saltvandsinsprøjtning, og så ville økonomien, det private forbrug og de private investeringer i sig selv begynde at gå i gang«, siger Finn Østrup.

»Det, vi ser nu, er, at kickstarten ikke har virket. I hvert fald ikke tilstrækkeligt. Storbritannien har indført omfattende besparelser, og er kommet i recession. Det samme er ved at ske i USA. Væksten falder og falder, og efter den nylige aftale om gældsloftet vil den amerikanske regering blive tvunget til at føre en mere restriktiv politik«.

»Vi ser det samme i EU, hvor landene er blevet enige om at bringe budgetunderskudet ned under tre procent«.

For stor optimisme
Dermed mener han, at mange af verdens lande efterhånden er kommet til en erkendelse af, at man ikke kan ekspandere sig ud af problemerne.

»Vi er kommet til den skillevej, hvor det ikke er lykkedes at kickstarte økonomierne, og derfor skal vi ind i den periode, som vi også har oplevet efter tidligere kriser, hvor privatpersoner, husholdninger, virksomheder og nu også stater skal til at reducere deres gæld«, siger han.

LÆS OGSÅDen danske børs åbnede i plus

Men aktieanalytikerne har altså troet, at saltvandsindsprøjtningerne var nok?

»Ja, der har nok været en for stor optimisme. Man har troet, at der ville komme en stor økonomisk fremgang. Så sent som for få måneder siden var der mange analytikere og politikere, som talte om, at nu var finanskrisen slut«.

Regeringerne løber tør for virkemidler
Problemet er, at de knapper, som staterne og centralbankerne havde at dreje på under finanskrisen i 2008, ikke længere er anvendelige.

Renten - et af de mest effektive redskaber - er stort set skruet så meget i bund, som den kan blive.

»Så taler man om, at centralbankerne skal opkøbe obligationer i de trængte økonomier, men det er ikke et lige så virkningsfuldt redskab. Der er generelt ikke mange muligheder for at gøre godt i den nuværende økonomiske situation«, siger Finn Østrup.

»Politikerne har undervurderet finanskrisen. Det, de har gjort, har været midlertidigt, nemlig at hjælpe med at få panik til at forsvinde, og via offentlige udgifter at få større efterspørgsel. Men det går kun i en vis periode«.

Økonomien fulgte ikke med optimismen
Og med den vurdering vender vi tilbage til professor i finansiering på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Peter Løchte Jørgensen.

For hvad har aktieværdien af bestemte selskaber og aktieindekser at gøre med, at nogle lande kan være i problemer økonomisk?

»Det opsving, som har været der siden marts 2009, og som i aktiekurser har været meget markant, har været mere moderat, når vi taler realøkonomi. Og det er jo et realøkonomisk opsving, der skal til, for at landene kan betale gældsregningen«.

LÆS OGSÅVismand til politikerne: Slå koldt vand i blodet

»Når bunken af regninger i stedet vokser og vokser, og samme typer problemer viser sig i nye og store økonomier, begynder markederne at spørge, hvordan regningen egentlig skal blive betalt. For både gælden og prisen på gælden - renterne - vokser«.

Aktiekurser bygger på forventninger til fremtiden
Men hvorfor steg aktierne i det hele taget så markant, når det ikke havde bund i den egentlig økonomi?

»Aktiemarkedet prissætter aktier efter forventninger til fremtiden. Så den positive aktieoptur viste, at markederne havde en tiltro til, at finanskrisen var ordnet, og at de løsninger - for eksempel bankpakker - som var blevet smidt på bordet, var nok til at få det realøkonomiske lokomotiv til at køre«.

»Når der er tillid til, at de virksomheder, man kan investere i, igen vil tjene penge i fremtiden, stiger kurserne på aktierne. Men den senere tid er markederne begyndt at frygte, at problemerne alligevel ikke er løst«.

»Markedet vakler altså i sin forventninger efter store problemer i Grækenland, som spreder sig til sydeuropæiske økonomier. Fundamentet under forventningerne begynder at erodere, og så retter aktiemarkedet sine forventninger ind, for måske kommer virksomhederne ikke til at tjene så mange penge i fremtiden, som man lige gik og troede«.

Jeg vil ikke sige hysteri...
Og så begynder faldene i aktiekurserne, som hurtigt går hen og bliver selvforstærkende i såkaldte nervøse markeder.

»Der er ikke nogen, som sidder og laver de her udsving med vilje. Det er et udslag af nervøsitet og af, at der kommer meget information til markedet hele tiden, som investorerne reagerer på«.

LÆS OGSÅAsiatiske børser retter op på kæmpe minus

Men betyder stigningen og det efterfølgende fald, at aktieanalytikerne tog fejl af, hvor effektive bankpakkerne ville blive for realøkonomien?

»Nogle gange skyder markedets forventninger over målet. Men om et halvt år kan det også være, at vi kan efterrationalisere det, som sker lige nu, som en alt for negativ reaktion. De her markeder er styret af forventninger, men der er også et element af psykologi«.

»Jeg vil ikke sige det er hysteri, men det er meget følsomt. Og når alle løber mod udgangen på samme tid, kan der blive trængsel - og altså handlet til nogle priser, som er under det fundamentalt korrekte niveau«.

Der kan være ro på om en måned
Dermed står spørgsmålet tilbage om, hvorvidt den nuværende dramatik er berettiget, og måske vigtigere for læseren, om den kommer til at påvirke almindelige borgere herhjemme, negativt.

»Det er svært at vide, om dramatikken viser sig at være berettiget. Der er meget uro lige nu, og det kan sagtens være, at der er kommet ro på tingene igen om en måned. Det er også svært at sige, hvor dyb den overordnede krise er«, siger Peter Løchte Jørgensen.

LÆS OGSÅDanske Bank i kraftig fremgang i første halvår

»Aktiemarkedet er en meget følsom temperaturmåler på den overordnede situation, og stemningen kan skifte meget hurtigt. Alt behøver ikke at være skidt, fordi aktierne har tabt 20 procent siden nytår. Det er ikke ensbetydende med, at en masse mennesker vil miste deres arbejde og så videre, og slet ikke i Danmark«, siger Peter Løchte Jørgensen.

Danskernes økonomi har det strålende
Kim Valentin, som er privatøkonomisk rådgiver ved Finanshuset, er helt enig.

På kort sigt betyder de dramatiske overskrifter om dages konstant aktiefald på C20 ikke noget for den almindelige borger, som ikke har hele formuen investeret i netop aktier.

Tværtimod har den almindelige dansker en ganske udmærket økonomi, som ikke umiddelbart bliver påvirket.

»Privatøkonomien har det bedre end nogensinde. Der er større rådighedsbeløb og opsparingsevne. Der er selvfølgelig nogle, der er blevet fyret, men det er de færreste. Det er ikke en særlig stor arbejdsløshed, vi har sammenlignet med mange andre steder«, siger Kim Valentin.

»Vi ligger smult i vandet i Danmark«
Han peger på, at danskerne faktisk har råd til at bruge penge lige nu og bør gøre det i stedet for at spare for meget op, fordi det under krisen er muligt at 'gå på januarudsalg' for eksempel i boliger og lige nu aktier.

Samtidig er det lige det, der skal til, for at danske virksomheder forbliver optimistiske, trods den internationale situations indvirkning på også deres aktiekurs.

»Det er en politisk opgave at gøre det så attraktivt at bruge penge, at folk slet ikke kan lade være«, siger han.

»Vi ligger smult i vandet i Danmark, fordi vi ikke er blandt dem, der er hårdest ramt. Vi har både råd til offentlige investeringer og at lette lidt på skatten, hvis det er det, der skal til. Der er muligheder, som ikke kun går ud på at fyre offentlige ansatte og skære i velfærden, som man har set det i Sydeuropa«, siger Kim Valentin.

Lad være med at gå i panik
Dermed opfordrer han til ikke at lade sig alarmere af overskrifter om aktiefald på aktiefald. På kort sigt angår det ikke privatøkonomien, og på længere sigt vil danskerne være blandt de sidste i verden, som skal holde for.

»Det er ikke noget, der når os endnu, men giver tværtimod nogle muligheder for at agere, hvis man har lidt overskud«, siger han.

LÆS OGSÅObama: Vi er stadig et 'Triple-A'-land

Kim Valentin understreger dog, at investorernes vurdering af verdensøkonomien lige nu på længere sigt kan resultere i, at det bliver dyrere at låne penge. Og der kan det være en god ide at sikre sig.

»Der bør man nok overveje at tage en fast rente ind i økonomien, om ikke andet i en periode. Man skal spørge sig selv, om man vil have finansmarkedernes usikkerhed i sin egen privatøkonomi«, siger den privatøkonomiske rådgiver.

»Men helt overordnet, lad være med at gå i panik over bevægelserne i aktiemarkedet, for det er ikke første eller sidste gang, det sker«, siger han.

Lavkonjuktur vil også ramme os
Hvis det derimod ender med lavkonjuktur og recession, vil også Danmark mærke til det, understreger professor på Copenhagen Business School, Finn Østrup, som fokuserer på makroøkonomien.

»Den danske økonomiske situation er forholdsvis god, og vores udlandsgæld er forsvundet, så vi har penge til gode i udlandet. Vores arbejdsløshed er også bedre end i mange andre lande, så Danmark er bedre stillet end andre lande«, siger han.

Betyder det, at den almindelige borger kan tage dommedagsoverskrifterne med relativ sindsro?

LÆS OGSÅEurokrise lægger beslag på politikeres sommerferie

»Nej, ikke med sindsro, for en lavkonjuktur vil også smitte af på Danmark. Vi vil miste eksport, og vi har også udskudt nogle af virkningerne af finanskrisen. Der ligger stadig tab i bankerne for eksempel i lån til landbruget. Og boligpriserne vil sandsynligvis falde endnu mere, hvilket vil give yderligere tab«, siger han.

»Så der er ingen tvivl om, at den danske finansielle sektor vil komme ud i stormvejr i de kommende år. Faldet på aktiemarkederne er kun et symptom på, hvad der sker underlæggende«, siger Finn Østrup.