Hjelmene bliver sat fast på hovedet. Tre mand fra forbundet 3F og en kvindelig tolk gør klar til at besøge en byggeplads i Farum.

»Da vi var herude sidst i august, mødte vi tre østeuropæiske tagtækkere, som var i gang med at lægge stråtag, men vi kunne ikke finde ud af, hvad de fik i løn. Det var helt uigennemskueligt, så nu kommer vi igen«, siger Mogens Larsen, formand for en nordsjællandsk 3F-afdeling.

Det er langtfra kun i Farum, at Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) har en mistanke om, at der går polakker og andre østeuropæiske arbejdere til lønninger langt under overenskomsten.

15.000 østeuropæiske arbejdere
I morgen har BAT betalt løn til op mod 1.000 tillidsfolk og andre fagligt aktive, så de kan besøge mellem 3.000 og 4.000 byggepladser for at finde underbetalte østeuropæere i BAT’s hidtil største aktion.

LÆS ARTIKELBanale ulykker koster byggeriet en formue

På trods af krisen i byggeriet er der i øjeblikket omkring 15.000 polske, litauiske og andre østeuropæiske arbejdere på danske byggepladser, vurderer BAT. Den vurdering bakkes op af arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri. Da byggeriet toppede i 2007, var der omkring dobbelt så mange østeuropæere.

»Det er mit indtryk, at der er flere og flere, som underbyder os«, siger BAT-formand Peter Hougård Nielsen.

Mindstelønnen for bygningsarbejdere ligger typisk på 130 kroner i timen plus pension, genetillæg og andet. De lønninger, som de faglige organisationer støder på blandt polakker i Danmark, varierer fra 30 til 115 kroner.

»Vi har en mistanke om, at mange af de polakker og andre østeuropæere ikke betaler skat og ikke har de rigtige forsikringer. Det giver dem jo en klar konkurrencefordel«, siger Peter Hougård Nielsen.

Ønske om kontrolfunktion
Polske og andre udenlandske byggefirmaer, som udstationerer folk i Danmark, skal lade sig registrere i RUT-registeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På den måde er der sikkerhed for, at de betaler skat i deres hjemland og har orden i forsikringerne.

»Hvis en polsk virksomhed skal udstationere folk, skal der være aktiviteter i Polen. De skal have mindst 25 procent af omsætningen i Polen, men vi konstaterer, at der ofte blot er en postkasse i en polsk by«, siger Peter Hougård Nielsen, der ønsker etableret en kontrolenhed til 60 millioner kroner om året.

»Vi vil have en kontrolenhed, som har kompetencer fra Arbejdstilsyn, Skat, politiet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så de danske myndigheder får langt mere fokus på, at reglerne bliver overholdt. De danske myndigheder kan til enhver tid finde ud af, om der er tale om regulære virksomheder«, siger BAT-formanden.

DF bakker op
Det er en tanke, som regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti, bakker op:

»Det kan være en god idé med en kontrolenhed. Når der arbejder omkring 15.000 polakker i Danmark under en krise i byggeriet, kan det jo være, fordi der ikke er styr på, at de overholder reglerne«, siger næstformand Peter Skaarup.

Regeringen er ikke indstillet på at oprette en kontrolenhed, hvis de vinder valget.

»Der er allerede et godt samarbejde mellem myndighederne. Det kan altid blive bedre, men der er ingen grund til nye myndighedsinstanser«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der er enig i BAT’s målsætning:

»Der blev længere mellem de udenlandske håndværkerbiler, da krisen satte ind, men nu ser man dem oftere igen. Derfor skal der være styr på dem«.

Dansk Byggeri støtter kampagnen for, at østarbejderne og østfirmaer skal arbejde under samme vilkår som danske, men støtter heller ikke forslaget.

»Der skal være lige konkurrence, og vi ser gerne et tættere samarbejde mellem myndighederne med Arbejdstilsynet og Skat som centrale aktører, men der er ikke behov for en særlig kontrolenhed«, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri.

En typisk konstruktion
På byggepladsen i Farum er arbejdet med at lægge stråtag halvvejs, men der er ikke nogen tækkemænd på taget.

»De har ikke smidt værktøjet og er løbet, fordi vi kommer. De har lavet professionelt arbejde, og der er heller ikke problemer med sikkerheden«, siger faglig sekretær Henrik Brogaard, 3F.

De nordsjællandske fagforeningsfolk har haft travlt de seneste syv år, siden Polen og syv andre østeuropæiske lande blev optaget i EU.

»Vi har absolut ikke noget imod, at polakker og andre østeuropæere kommer her og arbejder. Det skal bare foregå på vore løn- og arbejdsvilkår«, siger Mogens Larsen.

DEBATLudere, romaer, au pairer og polske håndværkere - hvad rager de os?

Byggefirmaet, der har totalentreprisen på byggeriet i Farum, er medlem af Dansk Byggeri, men har givet tækkeopgaven til en underleverandør, som igen har givet tækkearbejdet videre til et polsk firma.

»Det er en meget typisk konstruktion, så nu indkalder vi til et såkaldt 48-timers møde med Dansk Byggeri for at få klarhed over sagen«, siger Mogens Larsen.

De omtalte 48-timers møder blev indført med overenskomstaftalen i 2010 som en hurtig måde at afgøre tvister på.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken