Aktiemarkederne falder og renten på statsobligationerne stiger.

En ny finanskrise kan være på vej.

Gældskrisen, som den nuværende uro kaldes, kommer af, at flere lande kæmper med en alt for stor gæld - deraf navnet.

Politiken.dk har bedt professor ved Copenhagen Business School Per H. Hansen forklare, hvad krisen handler om.

• Det startede under sydlige himmelstrøg

Gældskrisen startede i Grækenland, hvor underskuddet på statsbudgettet var og er for stort.

Allerede da landet blev optaget i EU, var Grækenlands gæld stor, men det reelle omfang var ikke kendt. I mellemtiden er det kun blevet værre.

Det store statsunderskud giver grækerne problemer med at betale gæld tilbage, og der er derfor frygt for, at landet vil gå statsbankerot.

Samtidig er landet præget af, at det har en negativ økonomisk vækst, og derfor er der heller ikke udsigt til, at landet selv kan få bugt med problemet. Problemet øges i virkeligheden af, at IMF og EU har stillet krav om reformer, som yderligere reducerer muligheden for vækst.

I første omgang er interessen i at købe værdipapirer og dermed låne penge til grækerne faldet dramatisk, og det har presset renterne på statsobligationerne op. Det betyder blot, at det bliver endnu dyrere for grækerne at låne penge, og det forværrer situationen dag for dag.

Det giver altsammen en bekymring uden for Grækenland. Flere lande og især banker ejer nemlig statsobligationer i Grækenland, og hvis landet går konkurs, kommer de penge aldrig tilbage i hænderne på disse långivere.

• Andre nødlidende lande

Men gælden er ikke kun et problem i Grækenland. Løbende er øjnene blevet rettet mod flere og flere lande, der kæmper med statsunderskud. I første omgang var det Portugal, men det gælder nu også lande som Spanien og Italien. Hvis sidstnævnte bliver ramt, er det langt mere alvorligt, da det er væsentlige lande i euro-samarbejdet.

Flere lande har også oplevet at få et slag i tuden fra de såkaldte kreditvurderingsselskaber som for eksempel Standard & Poor's og Moody's. Når landene ryger ned ad karakterskalaen, der viser, hvor sikre landene er at investere i, bliver det dyrere for regeringerne at låne penge.

Mest bemærkelsesværdige nedgradering var i august, da USA mistede sin topkarakter, AAA.

• Kan give ny finanskrise

Oveni er der problemet med bankerne. Det er nemlig usikkert, hvor eksponeret europæiske banker er imod et statsbankerot i Grækenland. Der har været forlydender om, at især franske banker har mange statsobligationer i det græske øhav, og hvis først bankerne bliver ramt, kan det betyde en ny finanskrise.

Den seneste finanskrise, der var i 2007 - 2009, ramte hårdt hos både banker, virksomheder og forbrugere.

• Forsikringer bliver ramt

Ydermere kan det sende en bølge videre i systemet: Når man opkøber statsobligationer, kan man købe såkaldte credit default swaps, som er en forsikring mod netop betalingsstandsning. Så hvis Grækenland - eller et andet land - går konkurs, er der nogle forsikringsselskaber, der pludselig skal til at udbetale store summer i forsikringer.

Og forsikringstypen er ikke kun købt af reelle købere af statsobligationer, men også af investorer, der bruger det som en arena at spekulere i.

Derfor kan disse forsikringsselskaber blive ramt og få ukendte konsekvenser.

• Kræver politisk handling

Og det hele kommer på et tidspunkt, hvor virksomheder og forbrugere i forvejen kæmper med efterdønningerne af den seneste finanskrise. Så længe arbejdsløsheden stiger og forbrugerne ikke har penge at bruge, kommer der ikke penge i statskasserne i form af skatter og øget vækst. Hjulene i virksomhederne kommer dermed heller ikke i sving og arbejdsløsheden stiger yderligere.

Fra politisk side er der flere gange blevet bevilget hjælp til Grækenland og andre af de hårdt ramte lande.

Euro-landene har blandt andet givet grækerne store lån og Den Europæiske Centralbank har opkøbt statsobligationer i Grækenland og Italien.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken