Transportminister Flemming Hansen (K) er 'rystet' over, at fortrolige oplysninger om regeringens beregninger for statens olieindtægter er blevet lækket til pressen. Ministeren siger til Børsens Nyhedstjeneste, at han er overbevist om, at det er en folketingspolitiker, som står bag lækagen, og ministeren nævner muligheden for at lade politiet undersøge sagen. »Jeg er rystet over, at fortrolige oplysninger bliver lækket, hvor vi endda, hvis vi sætter politiet på, kan se, hvem der har gjort det. Jeg er meget pikeret over, at man ikke kan sende noget fortroligt til Folketinget«, siger Flemming Hansen. Overvurderer skatteindtægter Det var dagbladet Information, som kunne offentliggøre et hemmeligt notat, der viser, at regeringen groft har overvurderet skatteindtægterne fra Nordsøolien. Flemming Hansen vil nu gå til til Folketingets formand, Christian Mejdahl (V). »Jeg vil klage til Folketingets formand. Det er ubehageligt. Det er andre menneskers og virksomheders private regnskaber, som man offentliggør«, siger Flemming Hansen. Men kan det kun være en folketingspolitiker? »Det kan ikke være andet. Det er kun sendt til Folketinget. Det, synes jeg, er ubehageligt«, siger Flemming Hansen. Afventer Folketinget Af det hemmelige notat, som er lagt på Informations hjemmeside, kan man se, at der i marginen er tilføjet flere håndskrevne noter. Det er disse noter, som, Flemming Hansen mener, kan bruges til at finde frem til personen, der har lækket historien. Transportministerens særlige rådgiver oplyser dog til Ritzau, at ministeriet ikke selv har tænkt sig at bede politiet undersøge sagen. Det skridt vil i givet fald være op til Folketinget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
»Jeg havde valgt vuggestue. Jeg var klar«: Influencerpar taler om abort efter Downs-diagnose
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























