De Konservative vil møde velvilje på regeringsbænken, når de i finanslovforhandlingerne fremlægger et forslag om at bevilge væsentligt flere penge til at forske i alternativ behandling af sygdomme. Midlerne skal stilles til rådighed for det Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, der blev oprettet i Århus for et år siden, så centret kan udbyde flere forskningsopgaver. Forskningen bør koncentreres om de mere etablerede behandlingsformer som akupunktur og zoneterapi, siger den konservative finansordfører, Gitte Seeberg, lørdag til Politiken. Videnskabelig forskning kan bane vejen for, at den alternative behandling tages ind i det offentlige sundhedssystem. Femdobling af bevillingen Videns- og Forskningscentret har i dag et budget på fire millioner kroner. De Konservative vil femdoble bevillingen, fordi alternative behandlere flere gange har efterlyst penge til videnskabelige undersøgelser af den behandling, de giver. Forslaget modtages velvilligt af Socialdemokratiets sundhedsordfører, Lone Møller. »Folketingets Sundhedsudvalg har i sommer været i Kina og set mange former for alternativ behandling, der har op til 1000 års historie. Og danskerne bruger hvert år mange penge på alternativ behandling og kloge koner uden at have sikkerhed for, om det dur. Derfor er det vigtigt, at vi får forsket mere, så vi kan skille skidt fra kanel«, siger Lone Møller. Men hun vil rådføre sig med Videns- og Forskningscentret, før hun tager stilling til, hvor mange flere penge centret skal have stillet til rådighed. »Der er ingen grund til at give dem flere penge, end de kan bruge fornuftigt«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Hvis du bor i byen og arbejder indendørs fem dage om ugen, er det dig, det handler om
-
Test: Er du bedre end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Mens geografifaget er til debat, har gymnasieelever svært ved at svare på simple spørgsmål
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Maria Brix
Min nabo sagde: »Nå, nu kan du pludselig godt gå uden stok«. Sådan en kommentar sætter sig
Lyt til artiklenLæst op af Maria Brix
00:00
Debatindlæg af Ruben Kidde




























