På bare fire år er danske borgere og virksomheders gæld til de offentlige kasser eksploderet; fra 18 milliarder kroner i 2007 til næsten 73 milliarder kroner ved udgangen af 2010.

Men ingen ved præcist, hvor stor en del af milliardgælden der kan kradses ind igen. Heller ikke skattemyndighederne.

Det fremgår af Rigsrevisionens interne revision af Skatteministeriets regnskaber for 2010. Politiken har fået aktindsigt i det seneste års korrespondance mellem Rigsrevisionen og Skatteministeriet.

Ikke et korrekt regnskab
Dokumenterne viser samtidig, at Rigsrevisionen flere gange har sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld som aktiver på statsregnskabet.

En manøvre, der pynter statsregnskabet med betydelige milliardbeløb – selv om det er tvivlsomt, om pengene nogensinde kommer hjem i statskassen.

»Rigsrevisionen finder, at den nuværende regnskabspraksis ikke fører til aflæggelse af et korrekt regnskab«, skriver Rigsrevisionen til Skatteministeriet i maj 2011.

LÆS OGSÅMinister opgiver gæld for 37 mia.

I flere breve samme forår opfordrer Rigsrevisionen desuden Skatteministeriet til at præcisere i regnskabet, at der knytter sig en betydelig usikkerhed til værdien af de offentlige kassers enorme tilgodehavender hos danskerne.

Rigsrevisor Henrik Otbo understreger, at det er vigtigt for Rigsrevisionen at sikre »en korrekt bogføring«.

»Men det vigtigste er stadig, at man sørger for at få restancerne kradset ind hos borgere og virksomheder – det er prioritet nummer 1 – pengene skal i kassen. Man skal finde ud af, hvorfor restancerne stadig er i vækst«, siger rigsrevisor Henrik Otbo og tilføjer:

»Her er det korrekt at konkludere, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne har været kritiske over for skattemyndighedernes indsats på restanceområdet«.

Med samlede tilgodehavender på næsten 73 mia. kroner har de offentlige restancer nået et sådant niveau, at de ikke kan forbigås i tavshed, fastslår overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:

»Hvis restancerne er steget fra 18 til 73 mia. på fire år, betyder det i realiteten, at de offentlige kasser har undværet indtægter svarende til i underkanten af en hel procent af bruttonationalproduktet (BNP) i hvert af disse fire år. Til sammenligning vil den tilbagetrækningsreform (begrænset adgang til efterløn, red.), som nu er vedtaget i Folketinget, ’kun’ give en varig forbedring af den offentlige økonomi på 0,5 procent af BNP om året. Så det er betydelige beløb, vi taler om«, siger han.

Skat: Vi følger reglerne
Politiken har bedt om et interview med Skats koncerndirektør, Jesper Skovhus Poulsen. Han har valgt at besvare spørgsmålene skriftligt. I disse svar kommer koncerndirektøren slet ikke ind på udviklingen i gælden. Til gengæld understreger han, at han anser præmisserne for Politikens spørgsmål for at være »direkte forkerte«.

»For mig at se er der to overordnede spørgsmål i denne sag. Det første er, om Skatteministeriet følger reglerne for regnskabsaflæggelse til statsregnskabet, og svaret er ja – det gør vi. Det andet er, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har sat spørgsmålstegn ved, om praksis så er fornuftig. Det skal Skatteministeriet ikke afgøre alene, men, som jeg tidligere har sagt, lytter vi selvfølgelig til statsrevisorerne og er allerede i dialog med Finansministeriet om dette spørgsmål«, skriver Jesper Skovhus Poulsen.