Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 12. apr. 2012 KL. 21.10

Ombudsmand: Ansøgere til job i det offentlige skal have svar

Man kan ikke spise jobansøgere af med en generel formulering i stillingsopslaget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I stedet for at skrive et pænt afslag til hver enkelt jobansøger, vælger nogle kommuner at skrive en generel formulering ind i stillingsopslaget a la »hvis ikke du har hørt noget fra os inden denne dato, er stillingen besat til anden side«.

Men den går ikke, fastslår Folketingets Ombudsmand, under henvisning til Forvaltningslovens regler.

»Det ligger fast, at ansøgere til stillinger i det offentlige har krav på et svar. Det vil sige, at hver enkelt ansøger der har søgt en stilling, som vedkommende ikke bliver tilbudt, skal have besked om det«, lyder det fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

LÆS OGSÅOmbudsmand ser på selvmord i arrest

Udmeldingen kommer i kølvandet på konkrete sager sidste år i Esbjerg og Aarhus Kommuner, som har undladt at give de enkelte ansøgere svar. Begge kommuner har beklaget over for Ombudsmanden.

Aarhus Kommune har tillige indskærpet over for de relevante medarbejdere i kommunen, at de forvaltningsretlige regler skal følges, skriver Ombudsmanden på sin hjemmeside.

Opsang til Københavns Kommune
Også Københavns Kommune har forsøgt sig med en lignende generel formulering i et stillingsopslag, hvoraf det fremgik, at ansøgere, der ikke havde hørt noget inden for et bestemt tidsrum, ikke var kommet i betragtning til en samtale.

Københavns Kommune har siden oplyst, at ansøgerne rent faktisk fik individuelt svar, men har dog brugt Ombudsmandens irettesættelse til at indskærpe over for kommunens ledere, at ansøgere skal have et individuelt begrundet afslag.

LÆS OGSÅOmbudsmand godkender masse-anholdelse

Det er tilsyneladende nødvendigt at gentage forvaltningslovens regler. For også i 2006 begik Københavns Kommune den samme fejl og fik også dengang Ombudsmanden på nakken.

»Der ligger selvfølgelig noget ekstra arbejde for myndigheder at give afslag på ansøgninger, men det er klart, at det ofte vil have væsentlig betydning for den enkelte ansøger at få udtrykkeligt svar«.

»Det bør der ikke herske tvivl om i kommunerne eller andre steder i det offentlige«, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

LÆS OGSÅDen eneste ansøger bliver ny rigsadvokat

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

FACEBOOKBliv ven med Politiken