Mændene blev ramt benhårdt, da finanskrisen tog fat i 2008, men nu må kvinderne bære den største byrde af krisen.

Der forsvandt job til næsten 100.000 mandlige lønmodtagere i krisens første år frem til 2010, da forbruget og industriproduktionen faldt. Det svarer til, at 8 procent af mandejobbene forsvandt i løbet af to år. Siden er beskæftigelsen for mændene steget en lille smule, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Samspil.info.

I begyndelsen var krisen mildere ved kvinderne. I de to første år – fra 2008 til 2010 – forsvandt der lidt mere end 40.000 kvindejob – eller et fald i den kvindelige beskæftigelse på 4 procent. Men i 2011 forsvandt der yderligere 16.000 kvindejob, mens antallet af mandlige lønmodtagere i job er steget med omkring 2.000 personer.

»Det afspejler et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinderne typisk arbejder med omsorg, mens mændene arbejder i den private sektor«, siger økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen fra Aarhus Universitet. Han sad i regeringens lønkommission, der i 2010 analyserede lønforholdene på det danske arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ Ledigheden er faldet en smule

I krisens første år blev mange mænd i byggebranchen, industrien og lignende mandefag fyret. Omvendt arbejder kvinder typisk i velfærdsfagene i det offentlige, hvor beskæftigelsen fra 2008 frem til 2010 steg cirka 2 procent.

Siden har oprydningen efter krisen kostet omfattende sparerunder, så beskæftigelsen i de typiske kvindefag har været for nedadgående.

FOA frygter, det fortsætter
Det er en udvikling, som de offentligt ansattes forbund FOA frygter vil fortsætte i mange år.

»Jeg er bange for, at krisen bliver brugt som anledning eller påskud til permanent at slanke den offentlige sektor, så den kommer til at fylde en mindre del af økonomien«, siger FOA-formand Dennis Kristensen, der peger på, at der fra 2009 til 2011 er forsvundet næsten 29.000 fuldtidsstillinger i kommuner og regioner. Han har også været gennem Danmarks Statistiks tal for modtagere af varig hjemmehjælp. I 2008 var det 183.000, men sidste år var det 166.000.

»Der er lige pludselig 17.000 færre, som får hjemmehjælp. Det er jo ikke fordi, at de ældre har fået det meget bedre i løbet af fire år. Der er tale om et politisk valg i en økonomisk presset tid. Det er simpelthen blevet sværere at få hjemmehjælp«, siger Dennis Kristensen.

Forudser permanent langtidsledighed
FOA-formanden spår, at der vil blive permanent langtidsledighed blandt pædagoger, sosu-assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere og folkeskolelærere, hvilket i hovedsagen bliver en kø af kvinder.

»For det store flertal af mænd vil krisen være tidsbegrænset. Når konjunkturerne vender, så kommer mændene tilbage, men arbejdsløsheden kan bide sig fast for kvinderne, fordi et bredt, politisk flertal vil sætte den offentlige sektor på permanent slankekur«, siger Dennis Kristensen.

Professor spår, at den offentlige sektor vil vokse
Økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen tvivler på, at det går, som FOA-formanden spår.

»I teorien har FOA’s formand ret. Hvis det lykkedes at holde igen på de offentlige udgifter på langt sigt, så vil der være færre job, men det tvivler jeg på, vil være tilfældet. Når vi er gennem krisen, og der igen begynder at komme flere skattekroner i kassen, så vil fristelsen for politikerne være stor til igen at øge det offentlige forbrug. Det viser al historisk erfaring«, siger han.

Sværere at skære hjemmehjælpen til de næste 17.000
Lige nu er der krise, og EU-landene er med den tyske forbundskansler Angela Merkel slået ind på en sparekurs.

»I den situation har det været muligt at skære ned på for eksempel hjemmehjælpen. Men vi skal huske på, at det formentlig er de 17.000, der nemmest kan undvære hjemmehjælp, som har mistet den«, siger Niels Westergård-Nielsen, der peger på, at det bliver langt vanskeligere at fjerne hjemmehjælpen fra de næste 17.000.

Krisen har kostet i alt næsten 154.000 fuldtidsstillinger.

FACEBOOKBliv ven med Politiken