Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 30. apr. 2012 KL. 12.09 opdateret 30. apr. 2012 KL. 12.27

Tidligere ledelse i Roskilde Bank slipper for straffesag

Der bliver ingen straffesag om Roskilde Banks ledelse, siger anklagemyndigheden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Anklagemyndigheden har i dag afgjort, at der ikke bliver gennemført en straffesag mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank, herunder direktøren Niels Valentin.

Trods grundig og månedlang efterforskning kan det ikke bevises, at der er foretaget strafbare handlinger. Det oplyser statsadvokat Jens Madsen, leder af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK).

»Som følge af den store samfundsmæssige interesse, har efterforskningen af Roskilde Bank sagen haft meget høj prioritet. Vi har foretaget en grundig efterforskning og strafferetlig vurdering, inden afgørelsen blev truffet«.

»Men når beviset for et strafbart forhold ikke foreligger, er det anklagemyndighedens opgave at afslutte sagen, uanset at mange mennesker har tabt penge og føler sig dårligt behandlet«, siger statsadvokat Jens Madsen i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅRoskilde Bank-leder forsvarer 'kone-finte'

Statsadvokaten understreger, at der med afgørelsen ikke er taget stilling til, om der er handlet kritisabelt i banken. Der er heller ikke taget stilling til, om der kan blive pålagt et erstatningsansvar mod banken eller ledende personer med tilknytning til banken.

Anmeldelsen i Roskilde Bank sagen blev indgivet af Finanstilsynet i efteråret 2009, og er senere fulgt op af en række anmeldelser mod ledelserne i andre banker, der er overtaget af Finansiel Stabilitet.

Krakkede banker

Et udvalg af de banker, der har lukket og slukket

Roskilde Bank - august 2008

Ebh Bank - november 2008

Fionia Bank - februar 2009

Løkken Sparekasse - marts 2009

Gudme Raaschou - juni 2009

Capinordic - februar 2010

Eik Bank Danmark - november 2010

Amagerbanken - februar 2011

Fjordbank Mors - juni 2011

Max Bank - oktober 2011

LÆS OGSÅRoskilde-aktionær: Forfølg dem, hvis der er mistanke

Der er også anmeldt flere af de ejendomsmatadorer, der havde store engagementer i Roskilde Bank.

Foreløbigt er der rejst tiltale for berigelseskriminalitet for henholdsvis ca. 300 mio. kr. og ca. 70 mio. kr i to sager med tilknytning til Roskilde Bank.

FACEBOOKBliv ven med Politiken