Almindelige småinvestorer har ikke haft mulighed til at gennemgå dokumenterne fra den krakkede Roskilde Bank.

Derfor må de mennesker, der i sin tid skød penge i banken, stole på 'Bagmandspolitiet' - Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet - der konkluderer, at der ikke kan rejses straffesag mod bankens ledelse.

»Jeg forventer, at det er undersøgt ordentligt. Vi har ikke haft adgang til de dokumenter, der kunne bevise, om der er foregået noget strafbart. Men det ændrer ikke ved, at der kan være foregået noget umoralsk«, siger Cheri Rasmusson, der er formand for de aktionerer, der havde skudt penge i banken inden krakket.

LÆS OGSÅRoskilde-aktionær: Forfølg dem, hvis der er mistanke

Hun venter fortsat på udfaldet af undersøgelser, der skal klarlægge, om banken forbrød sig mod markedsføringslovene, da den gennem aggressiv markedsføring efter hendes opfattelse lokkede folk til

Småinvestorer ramte muren
I alt havde banken omkring 33.000 aktionærer. De har haft svært ved at få viden om, hvad der egentlig foregik i banken i tiden op til dens kollaps.

»Generelt føler jeg mig som et lillebitte menneske. Vi har et system, der gør det umuligt for den lille mand at få indblik i, hvad der foregår i banken«, siger Cheri Rasmusson til politiken.dk.

LÆS OGSÅAlle taber til Roskilde Bank

Hun peger på, at aktionærerne blandt andet ikke fik fri proces til et gruppesøgsmål og at den tid, det tog at nå frem til det afslag, var langstrakt.

Det har givet aktieinvestorerne et knæk, vurderer hun.

»33.000 mennesker har mistet tilliden til det system, vi har«, siger hun. Formanden for Aktionærgruppen Roskilde Bank anerkender, at myndighederne siden bankkrakket har tilpasset reglerne for at hindre, at en situation som den, der ramte det sjællandske pengeinstitut, kan ske igen.

»Jeg kan have min tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt«, siger hun.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken