Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 3. maj. 2012 KL. 08.09

Cimberpersonale: Vi er dybt rystede

Medarbejderne har gjort alt for at redde flyselskabet, mener formanden for kabinepersonalet hos krakket flyselskab.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»De tiltag, der er lavet, er kommet for sent«.

Det konkluderer Thomas Grønkvist Plougheld, der er formand for kabinepersonalet i det nu krakkede flyselskab Cimber Sterling.

Sammen med cirka 240 andre kabineansatte og cirka 600 andre ansatte i firmaet har han nu mistet sit job.

»Vi er dybt rystede og meget kede af det«, siger han til politiken.dk.

LÆS ARTIKELCimber Sterling går konkurs

I midten af sidste måned afskedigede Cimber Sterling henved 200 ansatte og lukkede en række underskudsgivende ruter i et forsøg på at hive virksomheden ud af sine økonomiske problemer.

»Personalet har virkeligt arbejdet for at stå selskabet bi. Vi var overbevist om, at det var et nødvendigt skridt, så vi kunne få Cimber Sterling tilbage til de sunde kerneforretninger«, forklarer Thomas Grønkvist Plougheld.

»Vi har vist stor samarbejdsvilje gennem nedskæringer og tilpasning af overenskomsten«, tilføjer han.

For sen reaktion
Efter hans mening er de kriseindgreb, ledelsen har gennemført, imidlertid kommet alt for sent.

»Vi er ikke kommet af med de dele af selskabet, som ikke var overskudsgivende«, konkluderer han.

TIP OSBliver du ramt af Cimbers konkurs?

Fagforeningen Cimber Cabin Union og dens forbund, Flyvebranchens Personale Union, er nu gået i gang med at give råd og vejledning til de medlemmer, der nu mister deres arbejde i Cimber Sterling.

Plougheld håber, at en del af dem kan blive ansættelse i de flyveselskaber, der ventes at overtage Cimber Sterlings ruter.

FACEBOOKBliv ven med Politiken