Usikkerheden i den europæiske økonomi er det mest fremtrædende efter søndagens valg i Frankrig og Grækenland.

Det mener Jesper Rangvid, som er professor i finansiering på handelshøjskolen CBS i København.

Begge lande oplevede kursfald fra morgenstunden, ikke mindst Grækenland, hvor aktiekurserne faldt med syv procent. I Frankrig var faldet mindre dramatisk på omkring halvanden procent.

LÆS OGSÅValgresultaterne i Frankrig og Grækenland udløser kursfald

»Jeg synes, at faldet i Grækenland er meget, meget stort. Situationen omkring Grækenland, og hvad der skal ske inden for den nærmeste fremtid, er meget uklar. Den uklarhed er bestemt ikke noget, aktieinvestorerne kan lide«, siger Rangvid.

I Danmark, Italien og Tyskland faldt aktiekurserne med et par procent, hvad der ifølge professoren »ikke er helt vildt«.

»Rundt omkring i Europa er der generelle fald. De er ikke så store. De generelle fald skyldes også usikkerheden i Grækenland og i det hele taget generel usikkerhed for, hvad der skal ske med eurozonen«, siger han.

Uklart, hvad Hollande har sagt om finanspagten
Det er for eksempel usikkert, hvad der sker med eurolandenes finanspagt, som skal bremse gældsætning og underskud. Den nyvalgte franske præsident, socialdemokraten François Hollande, er ikke stor fan af finanspagten.

»Det er lidt uklart, hvad han præcist har sagt om finanspagten. Han har sagt, at han ikke decideret vil genforhandle hele finanspagten, men han er imod den opstramningsfokusering, som ligger i finanspagten«, siger Jesper Rangvid.

Han hæfter sig ved, at den tyske kansler, Angela Merkel, og den nyvalgte franske præsident allerede har aftalt at holde møde om situationen.

LÆS OGSÅHollande får høflig tysk modtagelse trods hårde krav

Valgresultatet i de to lande har ifølge chefanalytiker Ulrik Bie, Nykredit Markets, skabt en kedelig »cocktail« af problemer.

Mens Grækenland længe har stået højt på dagsordenen for økonomisk uro, så hæfter Ulrik Bie sig især ved valget i Frankrig.

Hollande talte om fire upopulære tiltag
»Vi har ingen kærlighed til Sarkozy, men vi ved, at han i et vist omfang står for en fortsættelse af det kendte. Det, vi hørte fra den nye præsident Hollande i sejrstalen i går, var ikke fremragende«, lyder vurderingen fra Ulrik Bie.

Hollande taler om flere ting, som går stik imod finansmarkedets ønsker: flere offentligt ansatte, tilbagerulning af pensionsreformer, højere mindsteløn og en mere rundhåndet finanspolitik.

»Hvis der er fire ting, som Frankrig ikke har brug for, så er det dem«, lyder det fra Ulrik Bie.

FACEBOOKBliv ven med Politiken