Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 17. maj. 2012 KL. 15.10 opdateret 17. maj. 2012 KL. 15.22

Glostrup-selskab solgt for flere milliarder kroner

Kapitalfonden EQT har solgt det danske selskab Dako til en amerikansk køber for 12,8 milliarder kroner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Glostrup-virksomheden Dako er solgt til et amerikansk selskab for 12,8 milliarder kroner.

Selskabet, der har mere end 1.000 ansatte verden over, har siden 2007 været ejet af den svenske kapitalfond EQT.

Dako producerer udstyr, som læger og hospitaler bruger til at diagnosticere kræft med, og selskabet er en af verdens førende leverandører på området.

Købere priser højt kvalificerede medarbejdere
Den nye ejer er Agilent Technologies, der er noteret på børsen i New York. Selskabet ønsker at blive stærkere på de områder, hvor Dako arbejder, forklarer dets topchef, Bill Sullivan.

»Dakos medarbejdere er højt kvalificerede og besidder en unik ekspertise, som vi tillægger stor betydning. Deres viden og erfaring vil blive meget vigtig for vores fælles udvikling«, siger han i en pressemeddelelse.

Dakos direktør, Lars Holmkvist, og den øvrige ledelse i selskabet følger med over til de nye ejere.

»Det bliver en spændende rejse. Det er strålende nyt for begge selskaber«, siger Holmkvist på telekonferencen.

Sælger for et par milliarder om året
Dako blev stiftet af den danske læge Niels Harboe i 1966. Selskabets produkter er blandt andet antistoffer, reagenser og instrumenter til videnskabeligt brug.

Dakos produkter sælges i mere end 100 lande, og omsætningen var i 2010 på omkring 1,9 milliarder kroner.

Handlen ventes afsluttet inden for de næste to måneder, og købsprisen er på gældfri basis.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau