Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 18. maj. 2012 KL. 19.47

Facebook-aktie er kølet af efter kraftigt hop

Aktieekspert advarer almindelige mennesker mod at købe populær aktie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den startede med at stige kraftigt, men faldt derefter lidt tilbage igen.

Handlen med aktien bag hjemmesiden, der blev startet på et kollegieværelse for otte år siden, har været i fuld gang siden klokken 17.30 dansk tid.

Efter et par timers handel koster en Facebook-aktie omkring 41 dollar, som er 7 procent over udbudsprisen, og på et enkelt tidspunkt var aktien nede og vende ved 38 dollar, hvor den startede.

I de første tre minutter blev 100 millioner aktier omsat, skriver Wall Street Journal.

Kan ikke mindes lignende
Aktieekspert fra Nordea Henrik Drusebjerg er ikke overrasket over forløbet af Facebooks introduktion på Wall Street i New York.

LÆS OGSÅFacebook-aktier sætter nordisk rekord

»Vi oplever det, vi havde regnet med«, siger Henrik Drusebjerg, der har fulgt børsnoteringen i dag på trods af at det danske aktiemarked har holdt lukket.

Han er imponeret over den megen omtale, der har været af Facebooks børsnotering.

LÆS MEREVentetiden er ovre: Nu kan alle købe en bid af Facebook

»Jeg kan ikke mindes en børsintroduktion, der har været så omdiskuteret og så mediedækket som denne, men der er så mange mennesker, der kender Facebook, så derfor har der nok været denne ekstraordinære interesse«.

Dyr aktie
Henrik Drusebjerg vil ikke anbefale almindelige mennesker at købe aktier i Mark Zuckerbergs virksomhed.

»Det er en særdeles risikabel aktie. Der ligger meget store forventninger indregnet i prisen«, siger Henrik Drusebjerg, der mener, at prisen på Facebook-aktien er alt for høj.

»38 dollar, som den først kostede, synes jeg, er dyrt, og så er 41, eller hvad den nu er på, endnu dyrere. Med den pris skal de øge deres indtjening markant for at retfærdiggøre prisen«, siger Henrik Drusebjerg.

LÆS OGSÅIt-entreprenør: Zuckerberg er fortid i Facebook om to år

Aktiehandlen på Wall Street blev sat i gang med 30 minutters forsinkelse.

De første handler var ventet klokken 17.00, men forsinkelser på teknologibørsen Nasdaq udsatte den med spænding ventede børsdebut, for hvad der er blevet kaldt årets største begivenhed på Wall Street.

Ifølge Wall Street Journal fortsatte problemerne, efter aktiehandlen var kommet i gang.

FACEBOOKBliv ven med Politiken