Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 21. maj. 2012 KL. 23.31

EU-revisor langer ud: Danmark begår for mange fejl

Danmark begår tusindvis af fejl hvert år i kontrol med EU-støtte. Men vi bærer selv ansvaret, mener EU-revisor.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Stop klynkeriet, tag ansvar og stram op på kontrollen.

Hvis Danmark vil have del i milliarderne fra EU’s landbrugsstøtte, skal de danske myndigheder død og pine sørge for, at reglerne overholdes.

Det fastslår det nye danske medlem af EU’s vagthundeenhed, Revisionsretten, Henrik Otbo, efter at Politiken har beskrevet, hvordan de danske landmænd og myndigheder tusindvis af gange hvert år bryder reglerne bag støtten.

LÆS ARTIKELDanske landmænd fatter ikke reglerne bag landbrugsstøtten

»På mange områder er der ganske enkelt for mange fejl og misforståelser«, siger Henrik Otbo, der indtil februar i år var rigsrevisor i Danmark.

»Danmark skal som alle andre medlemslande efterleve reglerne, længere er den sådan set ikke. Er man i medlemslandene den mindste smule i tvivl om fortolkningen, så bør man straks spørge kommissionen til råds«.

Danmark kan miste milliarder
Politiken kunne i sidste uge fortælle, at Danmark siden 2002 samlet har fået 16 sager på halsen, fordi Naturerhvervstyrelsen ifølge EU-kommissionen har udbetalt støtte til landmænd, der ikke burde have det.

Taber Danmark sagerne, mister statskassen en milliard kroner i bøder.

Fra eksperter, statsrevisorer og styrelsen selv lød beklagelsen, at de mange fejl blandt andet skyldes svære regler fra EU-kommissionen. Men det er medlemslandenes egen skyld, mener Henrik Otbo:

»Et lovforslag fra Kommissionen kan i udgangspunktet være nogenlunde enkelt, men før det bliver vedtaget, kan mange kompromiser være foretaget, med det resultat at ordningerne bliver mere komplicerede«.

LÆS OGSÅS: Landbrugsstøtten er helt ude i hampen

»Hvis man i medlemslandene er utilfreds med reglerne, så bør landene bringe forslag til ændringer frem. Men så længe reglerne er der, er det de danske myndigheders pligt at overholde dem«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken