Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 15. jun. 2012 KL. 09.13

Erhvervsliv: Vi er ikke menneskeretsforkæmpere

Danske virksomheder gør klogt i at holde forretninger og menneskerettigheder adskilt, mener ekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kina er stadig en autoritær etpartistat, der lægger store begrænsninger på ytrings-, forsamlings- og religionsfriheden, åbent afviser domstolenes uafhængighed og pressefrihed og vilkårligt begrænser og undertrykker menneskeretsaktivister og organisationer«.

Sådan lyder Human Rights Watchs sammenfatning af menneskerettighedssituationen i det Kina, som den danske regering og toppen af dansk erhvervsliv i dag gør alt for at tækkes.

LÆS MEREKina-kender: Frygten for kineserne er overdrevet

Menneskerettighedssituationen i Kina er imidlertid ikke et emne, som de danske erhvervsledere bør blande sig i.

Det mener generalsekretær Tom Jensen fra Danish-Chinese Business Forum, der tæller en række af de største danske virksomheder med aktiviteter i Kina.

»Menneskerettighederne er noget, som regeringen bør tage op med kineserne for lukkede døre. Det er ikke virksomhedernes gebet«, siger han.

Pelsproducent vil ikke blande sig
Danmarks største eksportør til Kina, pelsproducenten Kopenhagen Fur, der alene tegner sig for 40 procent af den danske vareeksport til Riget i Midten, ønsker heller ikke at blande sig.

»Ligefrem at gå ind i en diskussion af menneskerettighederne, det synes jeg ikke, at vi kan gøre. Det er ikke etissue på forretningsplan«, siger administrerende direktør Torben Nielsen, der grundlæggende mener, at der er en tendens til at overdrive problemerne.

»Sammenlignet med den frihed, som kineserne havde for 20 år siden, så er det virkelig gået fremad«, siger han.

Store korruptionsproblemer
Ifølge Verner Worm, der er professor på Handelshøjskolen CBS i København og har arbejdet i Kina siden 1977, gør virksomhederne også klogt i at holde lav profil.

»Man kan som dansk virksomhed ikke blande sig i, hvorvidt menneskerettighederne bliver overholdt. Hvad kineserne gør imellem hinanden er simpelthen ikke et forhold, der er relevant i en forretningssammenhæng«, siger han.

Til gengæld kan de danske virksomheder bidrage til at bekæmpe den udbredte korruption i Kina. Landet er ifølge Transparency International nummer 75 over de lande, der er mindst plaget af korruption. Og korruptionsproblemerne er blevet højaktuelle, efter at toppolitikeren Bo Xilai, der var partichef i millionbyen Chongqing, er blevet væltet som følge af korruptionsanklager.

»De danske virksomheder kan sige klart nej til korruption. På den måde kan vi fra Danmark være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning«, siger Verner Worm.

LÆS MEREKina-besøget lægger en dæmper på folkets møde

Generalsekretær i Danish-Chinese Business Forum Tom Jensen ser også muligheder for, at de danske virksomhedsledere gennem det gode eksempels magt kan påvirke udviklingen i den rigtige retning. Det sker til dels allerede i dag ved, at de danske virksomheder med aktiviteter i Kina lægger stor vægt på at leve op til FN’s kodeks om social ansvarlighed, mener han.

Hvad der ikke nytter, er til gengæld at råbe op om menneskerettighederne i åbne fora.

»Det værste, man kan udsætte en kineser for, er at udstille ham offentligt, idet han derved taber ansigt. Men hvis man sidder til middag om aftenen og kineserne selv bringer emnet på bane, så kan man godt give udtryk for sine egne holdninger, vel vidende at Kina har gjort store fremskridt siden 1978«, siger Tom Jensen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken