Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 18. jun. 2012 KL. 20.00

Glad fødevareminister: Slagtedyr får bedre forhold under transport

Det lykkes ikke at få forkortet dyretransporter i EU - men der bliver mere plads og bedre kontrol på rejsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) afslutter mandag sit halve år i EU's formandsstol med et par aftaler, som hun mener vil gøre de sidste timer af livet lidt mere tåleligt for millioner af europæiske slagtedyr.

Samtidig må hun dog erkende, at hun ikke kom nogen vegne med den danske mærkesag om at sætte en øvre grænse for, hvor længe slagtedyr må være under transport.

Gjerskov siger, at resultatet af mandagens rådsmøde i Luxembourg er »en sejr, vi fra dansk side næsten ikke havde turdet håbe på«.

LÆS OGSÅEn million europæere siger fra over for lange dyretransporter

Der er enighed om, at dyretransporter skal overvåges med gps, så det bliver nemmere at tjekke, om chaufførerne holder de pauser, de skal.

Samtidig skal dyrene have mere plads, og der skal være højere til loftet, så det bliver nemmere at komme ind og tilse dyrene.

Penge i at fragte dyr
Men der er altså ingen bevægelse i forsøget på at begrænse varigheden af dyretransporter, sådan som den danske europaparlamentariker DanJørgensen (S) har kæmpet for i flere år.

»Mange synes simpelthen ikke, det er noget problem. Man skal heller ikke tage fejl: Der er masser af penge i det her«, siger ministeren og fortsætter:

»Der er jo en grund til, at man fragter dyr land og rige rundt. Der er gode penge i at fragte dem til steder, hvor de er billigere at slagte«.

1,1 million underskrifter afleveret
Hendes partifælle Dan Jørgensen afleverede i sidste uge 1,1 millioner underskrifter til EU's forbrugerkommissær John Dalli til støtte for sit forslag om at sætte en øvre grænse på otte timers transporttid.

Dalli lovede, at kommissionen senest i 2014 vil komme med et nyt forslag til forbedring af dyrevelfærd. Men han ville ikke lige nu ikke forpligte sig til et konkret loft for transporttiden.

Og Mette Gjerskov erkender, at det kan have lange udsigter at få alle medlemslandene med på det.

»Desværre. Men om ikke andet må borgernes interesse jo gøre indtryk. Jeg tror på, at det kommer på et tidspunkt«, siger fødevareministeren.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau