Hæng i, og gør uddannelsen færdig.

Det budskab til unge på en erhvervsfaglig uddannelse bliver styrket af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velværd, SFI. Med et eksamensbevis i hånden har unge danskere større chance for at få et job end unge i de øvrige nordiske lande med en tilsvarende uddannelse.

»Vi kan se, at de, der får en erhvervsfaglig uddannelse, i højere grad kommer ud på arbejdsmarkedet i Danmark end i de andre lande. Til gengæld klarer de, der dropper ud, sig ikke lige så godt i Danmark som i Sverige og Finland«, siger forsker fra SFI Vibeke Jakobsen, der har været med til at lave undersøgelsen.

LÆS OGSÅ65.000 unge danskere har mistet jobbet under finanskrisen

I undersøgelsen har forskerne set på, hvor tæt en relation de færdiguddannede har til arbejdsmarkedet, tre år efter de har fået deres eksamensbevis.

»Vi har kategoriseret, om de er kernearbejdskraft, har en løsere tilknytning eller står helt uden for. Og der ser vi, at danskerne i højere grad end i de andre lande er kernearbejdskraft«, siger Vibeke Jakobsen.

Praktikken er vigtig
Modsat de gymnasiale uddannelser ligner erhvervsuddannelserne ikke hinanden i Danmark, Norge, Sverige og Finland. For eksempel er uddannelserne udelukkende boglige i Finland, mens praktikken fylder en stor del herhjemme.

Netop praktikken er hovedårsagen til den danske topplacering, vurderer Vibeke Jakobsen:

»Vores antagelse er, at de danske unge i forvejen har en tilknytning til arbejdsmarkedet, som de kan udnytte. De har erfaringer og er på den måde mere attraktive end dem, der kun har gået i skole«.

Store frafaldsprocenter
Til gengæld hjælper praktikken ikke på jobmulighederne for dem, der aldrig får et eksamensbevis – heller ikke, hvis den unge først dropper uddannelsen sidst i forløbet.

Og når det gælder frafald, har hverken Danmark eller Norge særlig meget at være stolte af. Norge ligger i top med en frafaldsprocent på 35, mens Danmark ligger i midten med cirka 25 procent. Direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov erkender, at frafaldsprocenten er et stort problem.

»Vi har brug for at få mulighed for at lave nogle bredere introducerende forløb, i erkendelse af at der en stor gruppe unge, der shopper meget rundt«, mener han.

LÆS OGSÅSkolegangen kan bestemme længden af dit liv

I DI peger erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen på, at uddannelsessystemet skal være bedre til at fokusere på de kompetencer, de unge allerede har, når de starter på en uddannelse.

»Der er et behov for, at man kigger på, hvordan man i højere grad får anerkendt og brugt den erfaring, man har gjort sig i andre sammenhænge i et uddannelsesperspektiv«, siger hun.

Lars Kunov er enig i, at det ville få flere til at blive i uddannelsessystemet, selv om de en gang er droppet ud. »Det er noget andet at være på et mekanikerværksted end at være tømrer, men der er rigtig meget i det med at være socialiseret ind i en virksomhed, som vi godt kunne godskrive de unge, så de ikke behøver starte forfra på praktiktiden, når de kommer tilbage på en ny uddannelse«, foreslår han.