En forsvindende lille andel af den danske forskerskare begiver sig til udlandet.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af gruppen af ph.d.-uddannede, der er udvandret, er faldet markant. I 1997 lød andelen på 3,8 procent, mens den i slutningen af 2011 blot var på 1,3 procent.

LÆS OGSÅNye Niels Bohr-professorer skal give dansk forskning et frisk pust

I Dansk Erhverv vækker det bekymring, at der ikke er flere af landets klogeste hoveder, der kommer ud i det internationale kredsløb.

»Hvis det her fortsætter, mister vi vækstmuligheder og evnen til at navigere i et internationalt forskersamfund. Vi går glip af ny viden og investeringer og i sidste ende også talenter. Hvis der ikke er nogle danske forskere ude for at vise flaget for Danmark, så er der ikke nogen topforskere, der har lyst til at tage til Danmark. Vi er så lille et land, at vi er svære at få øje på udefra«, siger forskningspolitisk chef, Jannik Schack Linnemann.

Vigtigt i en global verden
Også i Dansk Industri havde forskningspolitisk chef, Charlotte Rønhof, forventet en højere andel af rejselystne:

»Det kan undre, at ikke alle står på spring for at komme ud, fordi det er så vigtigt i en global verden«.

SE OGSÅUddan dig gratis på verdens bedste universiteter

To af de væsentligste forklaringer er, at de studerendes gennemsnitsalder er ret høj, når de er færdige. Desuden kan en økonomi baseret på midlertidige forskningsbevillinger gøre det svært at etablere sig i udlandet, påpeger leder af ph.d.-skolen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, Nils Billestrup.

Flere forskerjob herhjemme
Charlotte Rønhof peger dog på, at der også kan være en positiv forklaring på den faldende kurve.

»Forskningsinvesteringerne i den private sektor i Danmark er steget i samme periode. Den stigning betyder jo også, at der er blevet skabt flere forskerjob herhjemme«, siger hun.

I Dansk Magisterforening (DM) mener formand Ingrid Stage, at det nationale udsyn i forvejen kan være en mangelvare i Danmark.

»Vi bliver nødt til at se hele verden som potentiel arbejdsplads, og der bør handles for at få tallet op«, siger hun.

Internationale kompetencer skal anerkendes
DM’s medlemmer oplever, at det kan være svært for de rejselystne at overbevise potentielle arbejdsgivere om, at de kvalifikationer, man får i udlandet, kan overføres til en dansk arbejdsplads, siger hun. Dansk Erhverv erkender problemet.

»Vi er ikke gode nok til at anerkende de internationale kompetencer, som både vores kandidater og forskere kommer tilbage med«, siger Schack Linnemann.

SE OGSÅNyt tilbud til unge: 2.000 kroner for at tage til jobsamtale i udlandet

Han tilføjer, at universiteterne har et medansvar – især i forhold til at uddanne forskere, hvis viden flugter bedre med virksomhedernes udviklingsbehov.

Ærgelig udvikling
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), men den radikale ordfører, Sofie Carsten Nielsen, kalder udviklingen for ærgerlig. Hun peger også på, at virksomhederne skal blive bedre til at efterlyse talenter, der har været udenlands. Charlotte Rønhof er lodret uenig:

»Det er slet ikke det billede, vi møder fra aftagers side. I enhver global virksomhed er det en fordel at have været ude og arbejde i en anden kultur«.

SE OGSÅMinister vil sende alle studerende til udlandet

Ifølge Sofie Carsten Nielsen barsler uddannelsesminister Morten Østergaard med en plan for internationalisering, som kommer til efteråret.

Men ser man på regeringens nyligt vedtagne skattereform, bliver de ph.d.-studerende ramt på pengepungen. For når fradagsloftet over rejseudgifter halveres i forsøget på at mindske social dumping, går det også hårdt ud over de ph.d.-studerende, som er tvunget til at rejse ud i løbet af uddannelsen.