En kandidatgrad i henholdsvis marketing og business project management. 13 års erhvervserfaring fra internationale organisationer og seks års universitets- og arbejdsliv i både USA og Australien.

Med et alenlangt CV i bagagen kom 39-årige Yusuf Mamun fra Bangladesh til Danmark i november 2010 på greencard-ordningen.

En omfattende annoncekampagne for det danske greencard i Bangladeshs lokale aviser havde fortalt ham, at Danmark var »verdens fredeligste land«, hvor befolkningen »var den højest indtjenende i verden«. Derfor var det med store forventninger, at Yusuf Mamun, hans højtuddannede hustru og ægteparrets to børn landede i Københavns Lufthavn.

Højst 90 kroner per leverance
I dag, 20 måneder senere, har virkeligheden indhentet familien.

Hver dag kl. 10.00-11.45 kører Yusuf Mamun ud til københavnske arbejdspladser for at levere frokostbokse for cateringfirmaerne Meyers Deli og The Kitchen. Per leverance tjener han 79-90 kroner, men skal så selv betale for benzinen.

For overhovedet at komme i betragtning til jobbet måtte han desuden investere 65.000 kroner i en Peugeot Boxer-kassevogn.

»Det er bestemt ikke det, jeg havde drømt om. Men andre med greencard må arbejde med rengøring, og det her er ikke lige så hårdt. Det forsøger jeg at trøste mig lidt med«, smiler Yusuf Mamun.

5.000 kr. til familien om måneden
Hans 37-årige hustru har en kandidatgrad i miljøudvikling, men hun bruger sit greencard til at arbejde to timer om dagen som rengøringsassistent. Efter at have betalt husleje for deres lejlighed i Brønshøj har de et månedligt rådighedsbeløb på 5.300 kroner, som skal række til fornødenhederne for også parrets otteårige søn og treårige datter.

Han og hustruens frustrerende situation er meget lig den, som de fleste udlændinge med greencard oplever. Flere undersøgelser har vist, at syv ud af ti er enten uden for arbejdsmarkedet eller i et ufaglært job i typisk rengørings-, hotel- og restaurationsbranchen.

LÆS MEREGreencard-ordning har slået fejl

Ordningen blev indført kort før finanskrisens udbrud i 2008 for at øge udbuddet af højtuddannet arbejdskraft i Danmark. I modsætning til andre typer arbejdstilladelser stilles der ikke krav om, at immigranterne fra tredjelande skal have et job på hånden.

Til gengæld skal de opfylde kriterierne i et pointsystem baseret på primært uddannelsesniveau, sprogfærdigheder og erhvervserfaring. De skal også stille garantier for at kunne forsørge sig selv og den medrejsende familie i det første år, og siden 2011 har de skullet betale 6.100 kroner i ansøgningsgebyr.

Nej til gratis forretningsudvikling
Med sine universitetsgrader, konsulenterfaring fra detailhandelsgiganten Marks & Spencer og det tyske svar på Danida samt flydende engelsk og bengalsk strøg Yusuf Mamun ind på greencard-ordningen.

Men hver måned i over halvandet år har han forgæves sendt 12-15 jobansøgninger af sted til danske arbejdspladser. Flere steder har han tilbudt at stille sine kompetencer gratis til rådighed for at bevise sit værd og holde sig skarp. Men ingen arbejdsgivere har endnu taget imod det uforpligtende tilbud.

»Jeg arbejder kun to timer om dagen, så jeg har jo tid til at arbejde frivilligt. I køkkenerne, hvor jeg henter frokostboksene, kunne de spare mange arbejdstimer ved at effektivisere arbejdsgangen. Jeg har også tilbudt transportfirmaet at bidrage frivilligt til forretningsudviklingen, men de tillader det ikke. Måske fordi jeg ikke taler dansk«, funderer Yusuf Mamun.

»I USA og Australien ville arbejdsgiverne juble over at få en frivillig forretningsudvikler, men sådan er det ikke i Danmark. Jeg forstår det ikke rigtigt«.

Overkvalificeret til job
Den asiatiske vidensarbejder må derfor nøjes med at aflevere frokostbokse til forretningsfolk, som kunne have været hans kolleger.

En formiddag skulle han levere mad til den fremadstormende softwarevirksomhed Unwire. Mens Yusuf Mamun hev flamingokasserne ud af bilen, overhørte han en cigaretrygende cheftype tale om firmaets behov for fire-fem nye medarbejdere i marketingafdelingen.

Yusuf Mamun måtte overvinde sin generthed, og efter at have undskyldt for at forstyrre fik han overtalt chefen til at tage hans CV ind til bedømmelse.

»Efter to-tre dage fik jeg svar, og det var, at jeg var overkvalificeret til jobbet. Men de ville beholde mit CV og fortælle mig, hvis der opstod andre muligheder«, refererer Yusuf Mamun.

Fortielser over for familien
Foruden danskkurser har greencard-indehavere ingen ret til at deltage i opkvalificerings- eller praktikforløb. Yusuf Mamun vil, med en fortid som selvstændig erhvervskonsulent, gerne oprette sin egen virksomhed, men det har han heller ingen ret til i systemet.

»Danmark har umiddelbart oprettet en god ordning, men når man ankommer, bliver man bundet på hænder og fødder for derefter at blive bedt om at svømme«.

Familien har foreløbigt postet omkring en kvart million kroner i opholdet i Danmark og har undervejs måttet bede om økonomisk hjælp fra familien i Bangladesh. Men hvorfor ikke give op og flytte hjem eller videre ud i verden?

Yusuf Mamun forklarer, at deres ældste søn er faldet godt til og nu taler flydende dansk, så de vil have det dårligt med at rive ham ud af skolen. Yusuf Mamun er muslim, mens hustruen er katolik, og det forhold er ugleset i Bangladesh og får dem til at føle sig uvelkomne.

Slægtningene derhjemme kender ikke sandheden om, hvor svært livet er i Danmark. Heller ikke Yusuf Mamuns svigerfar, som er Bangladeshs kulturminister. I løbet af de næste måneder kommer han formentlig på visit i forbindelse med et statsbesøg til Rusland.

»Han ved ikke, hvad vi egentlig går og laver i Danmark. Men når han kommer, så finder han ud af det. Nogle gange føler jeg mig fortabt. Det er følelsesmæssigt svært at skulle sige til familien, at vi prøvede, men fejlede, så derfor kæmper vi videre«, siger Yusuf Mamun.