Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 4. aug. 2012 KL. 14.55

Politiet: 2.000 deltager i Vejlegård-demoen

Demonstration mod Restaurant Vejlegården forløber roligt, siger politiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Demonstrationen foregår stilfærdigt og uden uro.

Sådan lyder vurderingen fra vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Carsten Hansen, af den igangværende demonstration mod Restaurant Vejlegården.

Politiet vurderer, at omkring 2.000 demonstranter er mødt op.

Demonstrationen er planlagt for at støtte den danske model på arbejdsmarkedet - en model, som Restaurant Vejlegården ifølge 3F og en række andre fagforeninger truer, idet restauranten har indgået overenskomst med Krifa, der ifølge 3F er dårligere end 3F's overenskomst.

LÆS OGSÅPoliti: Truslerne mod 3F-boss og hans familie er meget grove

Intet demonstrationsdrama
Konflikten mellem 3F og Restaurant Vejlegården har i de seneste dage udløst trusler om brandbomber mod 3F-formanden Poul Erik Skov Christensen, hackerangreb på 3F's hjemmeside og en patron fra en anonym afsender sendt i posten til Restaurant Vejlegårdens ejer.

Foran Restaurant Vejlegården i Vejle forventer politiet dog ikke uro:

»De er kommet ned på pladsen, og det foregår ganske roligt. Vi forventer, at det forløber som det er planlagt med musik og taler, og vi forventer, at dem, der er er nu, er hvad der kommer,« siger vagthavende Carsten Hansen.

LÆS OGSÅPolitiet forventer rolig Vejlegårds-demo

Demonstrationen foregår frem til klokken 17 i dag.