Pengene var gode nok og arbejdet spændende – men at lade en 17-årig pige arbejde 65 timer om ugen på et sommerferiejob er direkte ulovligt.

Men sådan så virkeligheden ud, da Jobpatruljen besøgte en nordsjællandsk biograf, der tilsyneladende have glemt, at unge mellem 15 og 17 år højest må arbejde 40 timer om ugen – og det vel at mærke kun i de uger, hvor de ikke går i skole.

»Der er desværre ikke de store fremskridt at spore, når det gælder unges sommerferie- og fritidsjob. Her er forholdene bare ikke i orden. De unge arbejder for længe, de får ikke nok pauser, og der er mange eksempler på arbejdsgivere, der ikke lige får afregnet den løn og de sygedagpenge, de unge har krav på«, siger Kasper Tolstrup Andersen, central koordinator for fagbevægelsens jobpatrulje, der bliver drevet og finansieret af fagforbundene 3F og HK.

LÆS OGSÅSortarbejder: Ung pige blev gemt i fryserummet, da Skat kom på besøg

På sin tur rundt i sommerlandet har patruljen interviewet omkring 2.500 unge lønmodtagere under 18 år og besøgt hen ved 10.000 firmaer, butikker og forretninger. Samlet har Jobpatruljen i år fundet fejl i behandlingen af unge lønmodtagere i 40 procent af de firmaer, patruljen har besøgt.

Udnytter unges uvidenhed
En stor del af disse sager handler om, at de unge arbejder flere timer, end de må, uden at holde de pauser, de har krav på efter de gældende overenskomster og arbejdsmiljøregler. Og så er der årets ubetingede højdespringer:

Den foreløbige gennemgang af sagerne viser nemlig, at arbejdsgiverne i stor stil undlader at udbetale sygedagpenge til de unge medarbejdere – også selv om de opfylder kravene.

Denne type af fejl findes i 51 procent af de sager, Jobpatruljen har påtalt.

»Det handler jo også om, at de unge ikke kender deres rettigheder. Det ser ud, som om nogle arbejdsgivere udnytter denne uvidenhed, måske også fordi pengene er små, og krisen kradser«, siger Kasper Tolstrup Andersen.

LÆS OGSÅ Sort arbejde stortrives i feriebyer

For 17-årige Mette (navnet opdigtet, red.) har mødet med Jobpatruljen været lidt af en øjenåbner. Til daglig går hun i gymnasiet, men i weekenderne og i sommermånederne arbejder hun i en lokal købmandsforretning i en mindre fynsk by. Og det var lige her, Jobpatruljen trådte ind ad døren i sidste uge og konstaterede, at Mette og hendes kolleger måtte stå op ved kassen, når de ekspederede kunderne.

»Der er nogle kunder, der mener, at vi sidder og hænger ved kassen, derfor er stolen fjernet. Men kassen sidder meget lavt, for det er jo ikke meningen, at man skal stå op. Derfor får vi ondt i ryggen af at stå op i flere timer, jeg er faktisk begyndt at gå til kiropraktor«, fortæller Mette, der ikke vil stå frem med navn, fordi hun er bange for at miste sit arbejde.

Ingen løn under oplæring
Nu håber hun, at Jobpatruljens besøg betyder, at det igen bliver muligt at sidde ned ved kassen.

»Og så vidste jeg faktisk ikke, at der er grænser for, hvor mange timer vi må arbejde. For i ferien sker jo jævnligt, at jeg arbejder op til 13 timer på en dag, men jeg må jo ikke arbejde mere end 8 timer, hvis vi skal følge reglerne, det gør vi så ikke altid«, siger hun.

Langt de fleste forseelser, store som små, finder Jobpatruljen blandt de unge sommerferiejobbere. Her er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for overtrædelsernes omfang og karakter.

Som når en campingplads i det nordjyske slipper af sted med at lade unge under 18 år arbejde gratis time efter time med den begrundelse, at de er under oplæring. Eller når restauranter, cafeer og spisesteder lader unge under 18 år arbejde og måske endda servere i lokaler, hvor der udskænkes alkohol. Eller beder de unge om selv at finde en afløser, hvis de bliver syge.

LÆS OGSÅSkat udløser steppebrand i Marielyst

Det er heller ikke tilladt. Og den slags metoder tager Horesta, der er hotel-, restaurant- og turisterhvervets landsdækkende brancheorganisation, afstand fra.

»Jeg er ikke bekendt med, at den slags foregår blandt vore medlemmer. Lovgivningen skal overholdes, men vi ved jo, at der er brodne kar også i vores fag. Og der må jeg bare sige: Vi kan kun tage afstand fra de virksomheder, der behandler unge på denne måde, det er ikke i orden, og derfor kan vi kun være tilfredse med, at Jobpatruljen sætter fokus på problemet, der hvor det måtte være«, siger Horestas formand, Jens Zimmer Christensen.

Det er i øvrigt typisk i de små kommuner og byer, det går galt – mens fejlene er færre og mindre alvorlige i storbyerne.

Når Jobpatruljen finder fejl og forseelser i de unges løn og ansættelsesvilkår, bliver problemerne i de fleste sager løst på stedet i samarbejde og dialog med de unge og arbejdsgiveren.

LÆS OGSÅSe Skat afsløre sort arbejde i sommerlandet

Lykkedes det ikke, bliver sagen giver videre til de lokale fagforeninger, der kan gå videre med sagen og i yderste konsekvens melde virksomheden til Arbejdstilsynet eller politiet. Men det hele er ikke lutter elendighed. Dette års landsdækkende tourné har også budt på positive konklusioner.

Når det gælder de etablerede virksomheder, store butikskæder og supermarkeder, er der næsten ikke en finger at sætte på behandlingen af de yngste medarbejdere.