Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 10. aug. 2012 KL. 10.20

Store restauratører til politikere: Bland jer uden om Vejle

Fynske restauratører støtter 3F's ret til blokade af restaurant i Vejle.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Store restauratører på Fyn støtter 3F’s ret til at blokere Vejlegården som led i en faglig kamp

Politikere står i kø for at støtte Amin Skov, fordi hans restaurant, Vejlegården, er blokeret af fagforeningen 3F. Men de skal blande sig langt uden om den faglige konflikt i Vejle, mener flere af de største fynske restauratører. Det skriver Fyens Stiftstidende.

»Politikerne bør blande sig udenom. Når de begynder at snakke om folks ret til frit at vælge forening, så viser det, at de ikke har forstået, hvad det drejer sig om«, siger direktør Michael Jepsen fra Odense Congress Center.

LÆS OGSÅKrifa: 3F fordrejer virkeligheden

Han har været i restaurationsbranchen i 36 år og har forståelse for, at 3F giver den jyske restauratør kamp til stregen:

»Som jeg ser det, har Vejlegården indgået en markant dårligere overenskomst med Krifa end den, han opsagde med 3F. Han har selvfølgelig ret til at opsige overenskomsten, men 3F har også ret til et modtræk. Sådan er spillereglerne, og det burde politikerne vide«, siger Michael Jepsen til Fyens Stiftstidende.

Godt forhold til fagforeningen
Steen Sørensen, der er ejer af Hotel Knudsens Gård i Odense og Hotel Hesselet i Nyborg, forstår heller intet af, hvad Christiansborg-politikere har at gøre i en faglig konflikt.

»Der skal ikke laves noget om. Jeg ved slet ikke, hvad politikere har af forstand på dette. De har ikke allesammen været ude i det privilegerede arbejdsliv og aner ikke, hvordan man driver virksomhed. Vi har et rigtig godt forhold til fagforeningen - specielt på Fyn, hvor problemer er noget, man løser«, siger Steen Sørensen.

LÆS OGSÅ3F i frontalangreb på Krifa

Det får dog ikke Jakob Ellemann-Jensen (V) til at trække følehornene til sig.

»Det er jo en åbenlyst urimelig konflikt, som en politiker skal blande sig i. Det er decideret bagstræberisk, hvis man ikke engang vil kigge på, om noget skal laves om«, siger Jakob Ellemann-Jensen til Fyens Stiftstidende.

nyheder@pol.dk