Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 23. aug. 2012 KL. 11.31

Frygt for flugt får politiet til at anholde tidligere bankdirektør

69-årig tidligere bankdirektør sigtes for skattesvig for otte millioner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En tidligere bankdirektør fra Midtjylland risikerer at blive sat i arresten i forbindelse med en sag om grov skattesvig.

Midt- og Vestjyllands Politi mener, at manden vil stikke af til udlandet for at undgå den kommende straffesag - og det er begrundelsen for kravet om varetægtsfængsling, rapporterer flere medier.

Den 69-årige er sigtet for skatteunddragelse for 8,7 millioner kroner.

Meldt til politiet af kommunen
Sagen er rejst efter en anmeldelse fra Ikast-Brande Kommune og har været under efterforskning i et stykke tid.

Men pludselig har politiet tilsyneladende fået nys om, at manden muligvis vil stikke af.

»Han blev anholdt i går morges«, siger vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard.

Mandens forsvarer har i Retten i Herning krævet lukkede døre, men det har dommeren afvist, skriver aoh.dk.

ritzau