Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 10. sep. 2012 KL. 22.53

Dansk tørklædedronning hiver kinesisk kopist i retten

Kinesisk virksomhed kidnapper designeren Charlotte Sparres varemærke.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis du tager til Kina og støder på spraglede silketørklæder af mærket Charlotte Sparre, skal du ikke regne med, at det er den kendte danske tørklædecreateur, der står bag.

En kinesisk virksomhed har nemlig kopieret hendes varemærke og registreret sig retten til at forhandle tøjmærket i Kina.

Det har fået Charlotte Sparre til at hyre en kinesisk advokat til at føre retssag mod virksomheden, skriver brancheorganisationen Dansk Mode & Textil på sin hjemmeside.

En af flere sager
Et stort antal danske virksomheder, der gør forretninger eller påtænker at gøre forretninger i Kina, har ikke registret deres varemærke i landet.

LÆS OGSÅBillige kopivarer vælter ind over grænsen

Det betyder, at forudseende kinesiske virksomheder uden videre kan registrere mærkerne og dermed forhindre danske virksomheder i at markedsføre deres egne mærker i Kina.

Fænomenet - der er lovligt i Kina - har tidligere kostet danske modevirksomheder dyrt i tid og ressourcer.

Blandt andet modehuset Bruuns Bazaar, der i 2009 fandt ud af, at en kineser havde kapret varemærket 'Bruuns Bazaar' i Kina, flere år før det danske modehus så meget som overvejede produktion i Kina.

»Umådeligt besværlig«
Tørklædedesigneren Charlotte Sparre, der etablerede sin virksomhed tilbage i 1993, har i første omgang været tvunget til at droppe en stor ordre fra en kinesisk kunde, fordi mærket er registreret i Kina.

LÆS OGSÅKopivarer er blevet lavstatus

Men droppe eksportudsigterne i Kina - det vil hun altså ikke.

Ifølge DM&Ts hjemmeside tegner retssagen sig dog med Charlotte Sparres egne ord til at blive »umådeligt besværlig«, fordi den kræver tung bevisførelse i form af dokumentation på, at mærket faktisk tilhører hende.