Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 3. okt. 2012 KL. 13.51

Vestas om stævning: Vi har ikke stoppet betalinger til direktør uden grund

Vindmøllegiganten er blevet stævnet af sin tidligere finansdirektør, som Vestas anklager for fusk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et fremtidigt retsopgør med en tidligere direktør får ikke Vestas til at ryste i bukserne.

Det fastslår global senior vice president og medlem af Vestas' topledelse, Morten Albæk, over for politiken.dk.

Vindmøllegiganten modtog i dag en stævning fra tidligere finansdirektør og medlem af direktionen, Henrik Nørremark. Nørremark blev fyret tilbage i februar i år, og 6. september stoppede Vestas med at betale ham fratrædelsesgodtgørelse.

LÆS OGSÅFyret direktør trækker Vestas i retten: Jeg vil renses for anklager

Årsagen er, at Henrik Nørremark efter bestyrelsens opfattelse i 2011 indgik to aftaler i Indien, som hverken bestyrelsen eller koncerchef Ditlev Engell kendte til, og som angiveligt har kostet Vestas op mod 134 millioner kroner.

Nørremark benægter alt, og derfor slæber han nu Vestas i retten:

»Vi tager stævningen til efterretning, og så må sagen gå sin gang gennem retssystemet«, siger Morten Albæk.

Stoler på undersøgelse
Henrik Nørremarks advokat Morten Samulesson skriver i en pressemeddelelse, at hans klient »med bestemthed« afviser »de rejste beskyldninger, som er krænkende og dybt skadelige«, og at han derfor vil renses.

Morten Albæk oplyser imidlertid, at beslutningen omkring Henrik Nørremarks fratrædelsesordning bygger på en undersøgelse foretaget af eksterne revisorer og advokater. Derfor føler Vestas, at koncernen har en god sag.

»Vi ville ikke have truffet beslutningen om at ophøre med at betale fratrædelsesgodtgørelse til et forhenværende direktionsmedlem, hvis det ikke var fordi, at vi i den undersøgelse, vi har fået foretaget, har fundet, hvad vi vurderer som klare beviser på, at den forhenværende finansdirektør i Vestas har overtrådt sine beføjelser og ikke handlet inden for det mandat, som er blevet givet af bestyrelsen«, siger Morten Albæk.

LÆS OGSÅVestas: Eksdirektør har kostet os op mod 134 millioner

»Vi har tillid til retssystemet og vil fremlægge vores argumenter og sagen, som vi ser den, og så er vi er overbeviste om, der bliver truffet den rette afgørelse«.

Politiken.dk ville gerne have haft en uddybende kommentar til sagen fra Henrik Nørremark og hans advokat Morten Samuelsson, men de ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig yderligere i sagen.