Fra 2010 til 2011 faldt antallet af kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne, der også er kendt som AMU-kurserne, fra 1,1 million til 838.000.

Det svarer til, at næsten hver fjerde kursist er forsvundet fra AMU-kurserne på blot et år.

»Det er stærkt bekymrende, at vi ser så drastisk et drop i antallet af kursister. I en krisetid burde vi bruge tiden på en opkvalificering af arbejdsstyrken. Men vi gør det stik modsatte«, siger lektor og arbejdsmarkedsekspert Finn Sommer fra Roskilde Universitet.

I Dansk Erhverv betegner de situationen som særdeles alvorlig - ikke mindst fordi faldet i antallet af kursister ser ud til at være fortsat i år. .

»Vi er nervøse for, at selve AMU-systemets eksistens er truet af en selvforstærkende nedadgående spiral, hvor virksomheder, kursister og skoler i stigende omfang fravælger arbejdsmarkedsuddannelserne til løbende opkvalificering«, siger chefkonsulent Gorm Johansen.

Smørrebrød – nu og i fremtiden
Formålet med AMU-kurserne er ellers netop at sikre, at faglærte og ufaglærte får den nødvendige efteruddannelse, så deres kompetencer og evner tilpasses de løbende ændringer i virksomhedernes behov.

Lige for øjeblikket har man blandt andet mulighed for at tage et kursus i ’rengøring med mikrofibre’, ’smørrebrød - nu og i fremtiden’, ’betjening og vedligeholdelse af motorkædesave’ og ’udstøbning af byggepladsbeton’.

LÆS OGSÅMinister vil tvinge bedre efteruddannelse igennem

Imidlertid er interessen for at opkvalificere sig stærkt faldende inden for mange områder. Eksempelvis er antallet af kursister inden for teknik og industri faldet med 58 procent på et år.

Forklaringen er i høj grad de besparelser, der skete med Genopretningspakken fra maj 2010, mener lektor Finn Sommer.

Her besluttede den daværende VK-regering at pålægge AMU-systemet en række aktivitetsdæmpende foranstaltninger.

»Globaliseringsaftalen i 2006, Velfærdsaftalen i 2007 og opfølgningsaftale på Globaliseringsaftalen i 2007 tilførte midler til opkvalificering af arbejdsstyrken. Det havde stor positiv effekt på antallet af kursister på AMU-uddannelserne. Disse aftaler fra 2006-07 er afløst af besparelser, som nu slår kraftigt igennem«, siger Finn Sommer.

Ufaglærte får ikke kompetenceløft
Næstformand i AMU-Sydfyn Ib Haahr, der desuden er direktør i emballagevirksomheden Bluepack, har også mærket effekten af besparelserne.

»Der er ingen tvivl om, at de ændringer, der blev gennemført med Genopretningspakken, hvor man virkelig var ude og straffe AMU-centrene og kursusudbyderne, har haft en voldsom virkning. Det mærker vi også«, siger han.

Desuden hjælper det ifølge Ib Haahr ikke, at der har været skrevet en række negative artikler om AMU-kurserne. Det har fået nogle virksomheder til at konkludere, at det er bedst helt at holde sig fra AMU-systemet.

LÆS OGSÅFusk får minister til at stramme op over for AMU-kurser

»Konsekvensen er, at ambitionen om at give de ufaglærte og faglærte et kompetenceløft ikke indfries«, siger Ib Haahr og tilføjer:

»Vi er på vej derhen, hvor vi ikke længere har et instrument til at omskole og efteruddanne den svageste del af befolkningen. Det kan vi ikke holde til som samfund. Og vi kan ikke være det bekendt over for de ufaglærte. Ser du det også i lyset af de demografiske udfordringer, som vi står over for, så er det direkte vanvittigt«.

110.000 ekstra i løn
Det er dog ikke kun samfundet, der taber ved, at færre tager en efteruddannelse. Det gør de ufaglærte og faglærte også rent privatøkonomisk.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som Politiken omtaler i dagens efteruddannelsestillæg, får ufaglærte og faglærte, der har taget et AMU-kursus, mellem 3.000 og 7.000 kroner mere i årsløn end deres kolleger.

»I betragtning af, hvor små lønstigninger mange får i disse år, så er ekstra 3.000 eller 7.000 kroner ganske mange penge«, siger senioranalytiker i AE Mie Dalskov Pihl, der har lavet beregningerne.

AMU-systemet op til revision
Fra politisk hold er forhåbningen også, at det voldsomme fald i antallet af kursister fra 2010 til 2011 bremses i år.

»Sker det ikke, må vi vurdere, hvad grunden er, og undersøge, om AMU-systemet er i de rammer, som det skal være i«, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.

Han tror dog fuldt og fast på, at udviklingen vender. Det begrunder han blandt andet med, at det i sidste års finanslov blev besluttet, at prisloftet over selvvalgt uddannelse blev afskaffet.

Spørgsmålet er dog, om det er tilstrækkeligt til at vende udviklingen. Lektor Finn Sommer mener, at en del af forklaringen på AMU-kursernes problemer skal findes i den nuværende krise på arbejdsmarkedet.

»Mange lønmodtagere begynder at tænke mere kortsigtet for at bevare deres job. De orienterer sig efter at gøre det godt på arbejdet – frem for at efteruddanne sig. Og når virksomhederne heller ikke prioriterer kvalificering af medarbejderne via uddannelse, så er vi på vej mod en dekvalificering af arbejdsstyrken i en tid, hvor der er al mulig grund til det modsatte«, siger han.

Det understreges også af en ny Megafonundersøgelse foretaget for Politiken og TV 2. Den viser, at 68 procent af danskerne ikke har efteruddannet sig i de seneste tre år.