Dengang rumudstyr kostede milliarder, kunne lille Danmark ikke rigtig være med.

Men det kan vi nu, hvor priserne er faldet drastisk, og små højteknologiske nichevirksomheder har gode muligheder for at levere software og andre specialkomponenter.

Det virker bare, som om regeringen ikke har opdaget det, lyder det fra Dansk Industri (DI).

»Det er dybt tåbeligt, at staten ikke investerer mere i området, for vi kan nærmest frit vælge, hvor mange højteknologiske arbejdspladser vi vil skabe for ret små midler«, siger Richard Boltinus Larsen, chefkonsulent i DI.

Kun få penge afsat
Hen henviser til en rapport fra konsulentfirmaet Rambøll fra 2008. Den viste, at for hver krone de danske virksomheder modtager i kontrakter fra den europæiske rumfartsorganisation ESA, skabes der i snit en samlet omsætning på 4,5 kroner.

Alligevel blev der på finansloven 2012 afsat relativt set færre penge til ESA’s såkaldt frivillige programmer, de, der fører til kontrakter. Vi giver nu 100 millioner kroner årligt - det halve af, hvad vores nabolande giver, set i forhold til BNP.

I vore nabolande betaler det offentlige typisk 80 procent af et rumprojekt og private de resterende 20. Herhjemme er det oftest lige omvendt.

Job rykker til udlandet
I Tyskland regnes rumteknologi som en nøgleindustri i globaliseringsindsatsen. England oprettede i 2010 et rumagentur, som specifikt arbejder med at bruge rumfart til innovation og jobskabelse. Og Sverige har i mange år haft et rumfartsprogram med en række succesfulde satellitmissioner, som har givet afkast i form af eksport, teknologi og spin-off til den traditionelle industri.

Også Norge og Holland investerer i stor stil.

Satsningerne har ført til, at danske rumfartsvirksomheder leder uden for Danmarks grænser efter partnere, man kan indgå joint ventures med, så de kan få del i de andre landes rumfartspenge. Lykkes det, vil en del af arbejdspladserne også flytte til udlandet.

Der kan skabes flere arbejdspladser
Ifølge DI har Danmark 25-30 rumfartsvirksomheder med en samlet omsætning på op mod en halv milliard kroner, der jævnligt får ordrer på området - men som kunne få langt flere og dermed skabe flere arbejdspladser og større eksport.

Det er virksomheder som københavnske Ticra, der leverer antennesoftware til satellitter, så de ikke forstyrres af udstråling og interferens fra andre satellitter. Damec i Odense leverer måleudstyr til blandt andet amerikanske Nasa, så de ikke behøver at have blod og nåle flyvende rundt i vægtløs tilstand på rumstationer, men kan nøjes med at måle astronauternes velbefindende på deres udåndingsluft.

Og Kirkholm Maskiningeniører i Skanderborg har blandt andet produceret en vindtunnel til simulering af de atmosfæriske forhold på Mars.

Hertil kommer flere hundrede underleverandører, der også rækker langt ud i det såkaldte Udkantsdanmark - for eksempel leverer Østbornholms Kutterservice rustfrit udstyr til Danmarks største rumfartsvirksomhed Terma i Lystrup.

Venstre vil opprioritere rumfart
At Danmark er dårligt gearet til rumfartsindustrien, kan også ses på, at virksomhederne på det område risikerer at blive bremset af rent bureaukrati. Da Aalborg-virksomheden GomSpace eksempelvis for nylig skulle have blåstemplet en satellit, der i januar skal sendes op med en russisk raket, viste det sig, at FN-traktaten fra 1970’erne om objekter i rummet aldrig var blevet fuldt implementeret herhjemme.

GomSpace måtte derfor løbe spidsrod mellem Udenrigsministeriet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen og fik først godkendelsen få timer før de russiske myndigheders frist -en overskridelse ville reelt have lukket virksomheden.

Der bliver prioriteret benhårdt
Den ansvarlige minister, forsknings- og uddannelsesminister Morten Østergaard (R), er på barsel, og hans presseafdeling henviser til de radikales ordfører på området, Sofie Carsten Nielsen.

Hun siger, at hun vil arbejde for at undgå bureaukratiske forhindringer som dem, GomSpace har været ude for. Men Sofie Carsten Nielsen afviser, at regeringen vil hæve finanslovsbidraget til ESA.

»Vi forstår udmærket DI’s argumenter om, at det vil kunne betale sig at investere endnu mere i rumforskning, men vi er nødt til at prioritere benhårdt, og regeringens udspil handler i denne omgang om at prioritere at investere ret massivt i uddannelse og kvalitet i uddannelsen. På den baggrund er jeg sådan set tilfreds med, at vi fastholder niveauet til rumforskning i finansloven«, siger hun.

Venstre er ikke tilfreds
Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen er ikke tilfreds med prioriteringen og vil drøfte potentialerne i rumteknologi med ministeren, blandt andet i forbindelse med regeringens innovationsstrategi.

»Her vil det også være naturligt at se på, om der er hindringer i form af bureaukrati, som gør, at danske virksomheder inden for rumteknologien ikke kan udvikle sig optimalt. Helt overordnet set er jeg optaget af, at vi forsker til de blå kedeldragter, altså med henblik på at skabe arbejdspladser i Danmark her og nu, og dertil kan rumteknologien bidrage positivt«, siger Esben Lunde Larsen.