EU's konkurrencemyndigheder vil formentligt give grønt lys til, at de skandinaviske regeringer må stille en statsgaranti til SAS, der har hårdt brug for en kapitalindsprøjtning.

Det vurderer Grith Ølykke, der er lektor med speciale i konkurrenceret ved Copenhagen Business School.

Hun har ikke kendskab til detaljerne i den konkrete sag, men hun tror, at garantien vil blive godkendt med betingelser.

»Jeg synes, at kommissionen plejer at finde nogle løsninger på de her ting, især i de her krisetider. Mit umiddelbare gæt er, at det får lov til at gå igennem på den ene eller anden måde. Men med visse betingelser«, siger Grith Ølykke.

Skal opføre sig som andre
Grunden til, at EU formentlig hen over weekenden skal vurdere statsgarantien, er, at seks banker har tilbudt flyselskabet et milliardlån - dog med den betingelse, at de norske, svenske og danske statskasser i form af en statsgaranti vil holde hånden under SAS.

Det spørgsmål har de tre regeringer taget kontakt til EU's konkurrencemyndigheder om, men på nuværende tidspunkt er sagen endnu ikke blevet anmeldt til EU.

DOKUMENTATIONLæs EU's regler om statsgarantier(eksternt link)

En anmeldelse er netop et af kriterierne for, at staterne må give en garanti til et selskab som SAS.

Et andet og meget vigtigt kriterium er, at det skal foregå efter det, der kaldes det markedsøkonomiske investorprincip. Det princip handler om, at stater skal opføre sig som om, de er helt almindelige investorer og spørge sig selv, om en privat investor ville have gjort det samme?

»Det betyder, at de ikke må støtte med statslige midler på andre vilkår, end en privatinvestor ville have gjort det. Det er et stramt kriterium«, siger Peter Møllgaard, der er leder af Økonomisk Institut og beskæftiget med blandt andet konkurrenceret ved Copenhagen Business School.

Kunne Norwegian få det samme
Han tør ikke spå om, hvordan EU vil se på sagen, som han kalder spændende.

»Spørgsmålet er, om Norwegian (norsk flyselskab, red.) kunne få en tilsvarende garanti. Det kan de måske ikke, og hvis det forvrider konkurrencen, er det ulovlig statsstøtte«, siger Peter Møllgaard.

LÆS OGSÅEU forhandler med regeringer om redning af SAS

»De (staterne, red.) holder hånden under dem, og den garanti gør jo, at bankerne vil være mere villige til at låne SAS penge, end de ellers havde været. Og på den måde er det jo en indirekte støtte til SAS«.

Grith Ølykke tror, at EU blandt andet vil se på, om det er en markedsinvestors rationelle handling at blive ved med at spytte penge i SAS.

Og så kalder hun det også problematisk, at det er private banker, der spørger staten om en statsgaranti. Det antyder netop, at de private virksomheder ikke agerer, som almindelige investorer ville gøre det.

Sagt på en anden måde: De private tror ikke så meget på selskabet, at de selv vil skyde penge i selskabet. Istedet spørger de staten, og så kan man påstå, at det ikke er på markedsvilkår.

LÆS MEREBanker kræver statsgarantier for at redde SAS

Normalt har EU en frist på to måneder til at vurdere en sag om statsstøtte, men både Peter Møllgaard og Grith Ølykke vurderer, at EU i denne situation hurtigt vil komme med en beslutning.